Ingredienser
-
800 g rådyrfilet
-
Små træspyd
-
Souvlaki-marinade
-
0.5 dl olivenolie
-
0.5 citron, saft og skal
-
0.5 rødløg, finthakket
-
1 fed hvidløg, knust
-
1.5 tsk. salt, peber
-
1 tsk. tørret oregano
-
1 tsk. tørret timian
-
1 tsk. frisk rosmarin, finthakket
Et par ord om vores opskrift
Fileten af rådyr og andet vildt skæres ud af ryggen og er noget af det fineste, møreste kød, du kan få fingre i. På linje med lammekrone og oksemørbrad.
Hvis du som vi bliver tilbudt sådan et par dyrefileter, så skynd dig at slå til. Vi siger i hvert fald mange 1000 tak til den ildsprudlende jæger fra Strøby, der begavede os med et par frosne rådyrfileter.
De frosne fileter af rådyr fik lov til at tø langsomt op i køleskabet i løbet af 24 timer.
Når du står med de optøede rådyrfileter, ligner de til forveksling mørbraden fra en ko eller gris. Det aflange stykke kød har en sej sølvsene, som det er vigtigt at skrabe af med en skarp kniv. Der kan også sidde små klumper af fedt – væk med dem.
I gamle dage ville man have serveret de delikate rådyrfileter med det klassiske tilbehør: Vildtsauce, kartofler, tyttebær og waldorfsalat. Det er et kongemåltid … men det er helt ærligt også ret tung kost, som passer bedst til en herremiddag i vinterhalvåret.
De gode grækere har en helt anden tilgang til forfinet kød. De skærer det i mindre stykker, marinerer i olivenolie og grønne krydderier, trækker på små spyd og griller dem lynhurtigt.
På græsk hedder ’små spyd’ souvlaki. Og souvlaki-metoden har flere fordele i relation til den labre rådyrfilet. Først og fremmest er det en let måde at få kødet perfekt saftigt (svagt rosa). Dernæst understøtter krydderierne i souvlaki-marinaden kødets egen smag uden at overdøve den.
Og endelig giver de små, saftige rådyrspyd mulighed for at servere en helt anden slags tilbehør end brun sovs og hvide kartofler. For eksempel en god, græsk tzatziki, en græsk salat med tomat, agurk, løg, feta og oliven og en omgang ovnfritter med et behersket drys rosmarin.
Om du ligefrem vil udfordre gæsterne med kold, græsk retzina i glassene, er en smagssag. Ellers kan et glas kølig pinot noir sagtens matche herlighederne på tallerkenen.
Ingredienser
800 g rådyrfilet | |
Små træspyd | |
Souvlaki-marinade |
|
0.5 dl olivenolie | |
0.5 citron, saft og skal | |
0.5 rødløg, finthakket | |
1 fed hvidløg, knust | |
1.5 tsk. salt, peber | |
1 tsk. tørret oregano | |
1 tsk. tørret timian | |
1 tsk. frisk rosmarin, finthakket |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Befri hver filet for den seje sølvhinde samt overflødigt fedt |
2
Færdig
|
Skær kødet i tern på 3 x 3 cm |
3
Færdig
|
Læg træspyddene i vand |
4
Færdig
|
Rør marinaden sammen og vend kødet i |
5
Færdig
|
Lad marinere mindst 4 timer i køleskab eller 2 timer i stuetemperatur |
6
Færdig
|
Sæt kødet på spyd |
7
Færdig
|
Grill dine souvlaki 6 minutter ved indirekte varme |
8
Færdig
|
Grill videre 2 minutter direkte over de glødende briketter, så der dannes stegeskorpe |
9
Færdig
|
Servér og spis straks |