Opskrift: Helstegt svinemørbrad i ovn – som saltimbocca
med røget skinke og salvie på en bund af porrer

0 0
Opskrift: Helstegt svinemørbrad i ovn – som saltimbocca

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg kartofler
3 porrer
1 fed hvidløg
1 citron, den revne skal
200 g cremefraiche 38%
0.5 dl vand
2 spsk. olie
1 spsk. grov sennep
1 tsk. timian
1 tsk. salt, peber
Mørbrad som saltimbocca
1 svinemørbrad
8 skiver røget skinke
10 salvieblade

Ny, raffineret version af klassikeren “mørbrad i ovn”

Ingredienser

  • Mørbrad som saltimbocca

Et par ord om vores opskrift

Del

Svinemørbrad i ovn er en af danskernes favoritter som middagsmad, både til hverdag og fest, og det er selvfølgelig en opskrift, der kan varieres i det uendelige.

Men vi mørbradelskende nordboere er jo også vilde med det italienske køkken, så hvorfor ikke kombinere den gamle danske livret med ægte italiensk raffinement?

Saltimbocca er, så vidt vides, en romersk ret, der tilberedes af kalvekød, salvieblade og Parmaskinke. Den let bitre salvie og den røgede skinke gør underværker for al slags kød, og det gør de to lækkerier naturligvis også i dette tilfælde: “Helstegt svinemørbrad i ovn – som saltimbocca”.

Se også Spicy Twists version af saltimbocca med kyllingefilet.

For ikke helt at tabe det danske islæt på gulvet lægger vi mørbraden på en bund af revne kartofler og fintsnittede porrer, der er vendt i cremefraiche og grov sennep.

Mørbraden bliver let sprød på oversiden, ganske let rosa og saftig indeni, og grøntsagerne bliver dejligt møre og cremede. Dét er en vinder – og samtidig er al maden jo færdig på én gang.

Bemærk: Denne opskrift er lidt nemmere end andre gode opskrifter på mørbrad i ovn. Her skal du nemlig ikke brune mørbraden af først. Den gode smag kommer i stedet fra skinken og salvien.

Netto fører i øvrigt en glimrende røget skinke ved navn Schwarzwald-skinke. Den er til at betale, og den både salte og røgede smag er virkelig intens.

Ingredienser

Antal personer:
1 kg kartofler
3 porrer
1 fed hvidløg
1 citron, den revne skal
200 g cremefraiche 38%
0.5 dl vand
2 spsk. olie
1 spsk. grov sennep
1 tsk. timian
1 tsk. salt, peber
Mørbrad som saltimbocca
1 svinemørbrad
8 skiver røget skinke
10 salvieblade
3 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tag mørbrad og røget skinke ud af køleskabet 1 time, inden det skal bruges

2
Færdig

Riv kartoflerne og skær de rensede porrer i tynde skiver

3
Færdig

Vend kartofler og porrer med de øvrige ingredienser og hæld i et ovnfast fad

4
Færdig

Bag grøntsagerne 20 minutter i en 200 grader varm ovn

5
Færdig

Forbered imens mørbraden, som først skal have fjernet sølvhinden og synligt hvidt fedt

6
Færdig

Læg skinkeskiverne tæt sammen på et spækkebræt, så de overlapper hinanden, i samme længde som mørbraden

7
Færdig

Læg en stribe salvieblade på skinken og dernæst mørbraden ovenpå

8
Færdig

Kværn peber på mørbraden og læg en ny stribe salvieblade ovenpå

9
Færdig

Rul nu skinken om mørbraden og klem den sammen med fingrene

10
Færdig

Evt. kan du stikke tandstikker eller kødnåle i kødet for at holde sammen

11
Færdig

Når grøntsagerne har fået 20 minutter i ovnen, roder du lidt rundt i dem, lægger mørbraden oveni med den pæne side opad og giver det hele 30 minutter mere

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Nordafrikansk couscous
forrige
Opskrift: Nordafrikansk couscous
Opskrift: En mumset Chicken Korma
næste
Opskrift: En mumset Chicken Korma
Opskrift: Nordafrikansk couscous
forrige
Opskrift: Nordafrikansk couscous
Opskrift: En mumset Chicken Korma
næste
Opskrift: En mumset Chicken Korma

Tilføj Din Kommentar