Ingredienser
-
1 svinemørbrad
-
8 store salvieblade
-
60 g semidried tomater
-
Kødsnor
-
Olie
-
Salt, peber
Et par ord om vores opskrift
En godt grillet, stadig saftig svinemørbrad med fyld af salvie og soltørrede tomater smager som noget, der koster mange penge på en god italiensk restaurant. Det møre kød, den let bitre grønne krydderurt og de søde tomater er en smuk treenighed.
En behagelig ting ved opskriften er, at du ikke først skal bruge 5-10 minutter på at pudse mørbraden af. Det er heldigvis ikke nødvendigt, for den indirekte og direkte grillning blødgør hinderne på mørbraden, så de ikke mærkes efter endt tilberedning.
Til gengæld skal du bruge omkring 10 minutter på at fylde mørbraden og snøre den sammen med et stykke kødsnor.
- Fyldningen foregår ved, at du skærer et dybt snit på langs af mørbraden, så den ender som en slags kano. Nu lægger du salvieblade på begge sider langs snittet og fylder tomater i midten.
- Snøringen foregår ved, at du binder snoren om den ene ende af mørbraden, laver en knude og herefter ruller snoren rundt om hele mørbraden, så den ender som en slags rullepølse. Slut af med en knude i den anden ende.
Efter snøring vendes mørbraden i olie, salt og peber. På grillen skal den have 25 minutter ved indirekte varme og 5-10 minutter over direkte varme, til den er smukt brun på alle sider.
Når den fyldte mørbrad er færdiggrillet, fjernes kødsnoren, og så kan kødet skæres i tykke, saftige skiver.
Som tilbehør til grillet mørbrad foreslår vi denne friske kolde kartoffelsalat samt sommerens skønneste grillsalat.
Se også vores opskrift på citronmarineret helstegt mørbrad på grill
Ingredienser
1 svinemørbrad | |
8 store salvieblade | |
60 g semidried tomater | |
Kødsnor | |
Olie | |
Salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær et dybt snit på langs af mørbradens overside - men uden at skære helt igennem bunden og uden at skære igennem enderne - det skal fungere som en kano |
2
Færdig
|
Læg salviebladene langs begge sider af snittet og fyld tomaterne i midten |
3
Færdig
|
Snør mørbraden sammen med kødsnor, så salvie og tomater bliver skjult |
4
Færdig
|
Vend mørbraden i olie, salt og peber |
5
Færdig
|
Grill mørbraden 25 minutter ved indirekte varme |
6
Færdig
|
Grill mørbraden 5-10 minutter direkte over de glødende briketter, til den er flot brun på alle sider |
7
Færdig
|
Fjern kødsnoren og skær i tykke skiver |