Ingredienser
-
Yoghurtdressing
-
4 spsk. græsk yoghurt
-
5 spsk. olie
-
1 tsk. grov sennep
-
1 tsk. æbleeddike
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. sukker
-
Peber
-
2 skalotteløg, finthakket
-
0.5 bdt. persille, finthakket
-
0.5 lime
-
Kartoffelsalat
-
1 kg søde kartofler
-
1 glaskål
-
2 æbler
-
2 gulerødder
-
1 bk. sukkerærter
-
1 agurk
Et par ord om vores opskrift
Søde kartofler er søde – men de er ikke kartofler! Det er en rodfrugt, der også kaldes batat, og som er rig på A-, C- og E-vitaminer.
Du skræller søde kartofler lige som almindelige kartofler, men her stopper ligheden. I virkeligheden minder søde kartofler mere om græskar, der også får en sødlig smag, når det tilberedes.
Søde kartofler kan koges, steges, bages, friteres – men uanset hvilken tilberedningsmåde, du vælger, så husk, at det går stærkt! De søde kartofler bliver lynhurtigt møre og meget bløde.
I denne opskrift koger vi de søde kartofler i grove skiver. Kogetiden er kun 7-8 minutter, så er kartoflerne møre.
De søde, bløde kartofler kræver et sprødt og smagsintensivt modspil, så resten af kartoffelsalaten består af knasende grønt, og yoghurtdressingen har samtidig fået lidt kant. Hvis du har andre grøntsager liggende end dem, vi foreslår, kan du bare bruge dem. Tomater og fintsnittet fennikel ville egne sig perfekt som modspil til søde kartofler.
Kartoffelsalat med søde kartofler kan spises som madsalat eller som tilbehør til frikadeller, ovnstegt kylling, stegt makrelfisk – og meget andet.
Ingredienser
Yoghurtdressing |
|
4 spsk. græsk yoghurt | |
5 spsk. olie | |
1 tsk. grov sennep | |
1 tsk. æbleeddike | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. sukker | |
Peber | |
2 skalotteløg, finthakket | |
0.5 bdt. persille, finthakket | |
0.5 lime | |
Kartoffelsalat |
|
1 kg søde kartofler | |
1 glaskål | |
2 æbler | |
2 gulerødder | |
1 bk. sukkerærter | |
1 agurk |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med at lave dressingen, så den lige kan nå at trække - og kog derefter kartoflerne, så de kan køle af |
2
Færdig
|
Rør alle ingredienser til dressingen sammen - minus lime |
3
Færdig
|
Skræl de søde kartofler og skær dem i grove, mundrette stykker |
4
Færdig
|
Kog kartoflerne 7-8 minutter i velsaltet vand, der lige dækker |
5
Færdig
|
Hæld vandet fra straks efter og læg kartoffelstykkerne på et koldt serveringsfad, så de straks køler af |
6
Færdig
|
Skær de øvrige grøntsager i mundrette stykker |
7
Færdig
|
Bland de sprøde grøntsager og dressingen sammen og hæld over kartoflerne |
8
Færdig
|
Dryp salaten med lime ved servering og kværn frisk peber hen over |