Opskrift: Kinesisk Gong Bao-kylling

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Til ovnen
1 kylling, i 10 stykker
1 dl soya
2 spsk. riseddike
2 spsk. (sesam)olie
2 spsk. majsstivelse
1 rød peber, i mundrette stykker
Til panden
1 dl usaltede peanuts
3 spsk. olie
2 tsk. sichuanpeber, knust
0.5 tsk. chili
2 fed hvidløg, tynde skiver
20 g ingefær, finthakket
3 stængler blegselleri, i skiver
1 rødløg, i tynde både
0.5 broccoli, i små stykker
Sovs
4 spsk. soya
2 spsk. balsamico
2 spsk. honning
1 spsk. majsstivelse

Opskrift: Kinesisk Gong Bao-kylling

med sichuanpeber, ingefær og ristede peanuts

Ni hao! Velkommen i din egen kinesiske restaurant

Ingredienser

  • Til ovnen

  • Til panden

  • Sovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Ja, undskyld – måske ville du foretrække, at retten kaldes Kung Pao-kylling med szecuanpeber. De kinesiske skrifttegn kan oversættes til europæiske bogstaver på utallige måder, så hvis du vil tjekke andre variationer af opskriften (og der er mange!), kan du altså stave det på mindst disse 2 forskellige måder.

Sichuanpeber eller szecuanpeber er vigtigt i denne ret! Krydderiet har en helt særlig, let anisagtig og syrlig smag – og så prikker peberet på tungen på sin helt egen måde. Sichuanpeber er egentlig ikke så stærkt, så du skal ikke være nervøs for at bruge det – det er bare i en kategori helt for sig. Knus peberkornene i en morter før brug.

Stort set alle opskrifter anvender kyllingefilet eller -bryst, men her på Spicy Twist æælsker vi saftig kylling på ben. Vi bruger også lidt flere grøntsager end normalt, men det er jo en smagssag.

I kinesisk mad benytter man både lyse og mørke soyaer og forskellige eddiker, som vi primitive danskere ikke umiddelbart har adgang til. Derfor foreslår vi almindelig soya og en kombination af riseddike til marinaden og balsamico til sovsen. Kineserne benytter også en håndfuld hele chilier, for i Kina er Gong Bao en stærk ret – vi nøjes med lidt chiliflager.

Servér Gong Bao-kylling med jasminris til. Kogeanvisninger på ris finder du her.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld kyllingestykkerne sammen med de øvrige ovn-ingredienser (minus rød peber) i en frysepose og marinér ved stuetemperatur i 1 time - vend posen et par gange undervejs

2
Færdig

Læg de røde peberstykker nederst i et smurt, ildfast fad - læg de marinerede kyllingestykker ovenpå og bag 40 minutter midt i en 200 grader varm ovn

3
Færdig

Rist de usaltede peanuts lysebrune på en tør pande og stil til side

4
Færdig

10 minutter før kyllingen i ovnen er færdig:
Varm olien på panden og rist sichuanpeber, chili, hvidløg og ingefær 2 minutter - må ikke tage farve

5
Færdig

Skru op for varmen og lynsteg blegselleri, rødløg og broccoli - 2 minutter

6
Færdig

Rør ingredienser til sovs sammen og hæld over grøntsagerne - steg 1 minut

7
Færdig

Hæld kyllingestykker og rød peber over på panden (inklusive stegesky) og steg med 2 minutter, så alt bliver vendt i sovsen

8
Færdig

Servér straks med et drys ristede peanuts og ris til

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
forrige
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
Opskrift: Barbecue burger med østershatte
næste
Opskrift: Barbecue burger med østershatte
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
forrige
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
Opskrift: Barbecue burger med østershatte
næste
Opskrift: Barbecue burger med østershatte

Tilføj Din Kommentar