Ingredienser
-
Vandbakkelser
-
100 g smør
-
2.5 dl vand
-
0.25 tsk salt
-
150 g mel
-
4 æg
-
Citronfromage
-
4 æg
-
125 g sukker
-
0.5 citron, den revne skal
-
4 blade husblas
-
1dl citronsaft
-
2.5 dl piskefløde
-
Citronglasur
-
100 g flormelis
-
2 spsk. citronsaft
-
0.10 tsk. gurkemeje
Et par ord om vores opskrift
Gammeldags fastelavnsboller blev i sin tid lavet af wienerdej. De var lettere og luftigere end mange af de ret bastante boller, der i dag serveres til fastelavn.
Den klassiske fastelavnsbolle kunne købes med og uden fyld (vaniljecreme) toppet med enten glasur eller et drys flormelis.
Egentlig ville vi gerne lave en pladefuld luftige fastelavnsboller som i gamle dage, men wienerdej er altså ikke helt let at have med at gøre. Omvendt synes vi ikke, de tunge, brødagtige boller, der i dag kaldes fastelavnsboller, er den rigtige vej at gå.
Her kommer vandbakkelser ind i billedet. De er ret nemme at lave, og de er fuldkommen lette og luftige.
Se også vores opskrift på mocca eclairs – vandbakkelser med kaffeskum
Fyldet i disse fastelavnsboller er den rene luksus. En ægte gammeldags citronfromage med ekstra flødeskum, så fyldet bliver perfekt let og luftigt (se billedet). Smagen er intet mindre end fortryllende – frisk, syrlig, sød, rund og mild.
På toppen af fastelavnsbollerne skal der naturligvis en citronglasur. Glasuren består af flormelis og citronsaft samt eventuelt et nip gurkemeje for den gule farves skyld.
Er det ligefrem Danmarks bedste fastelavnsboller? Det er vi faktisk ret sikre på, at mange vil synes. Det bliver i hvert fald svært at finde en mere let og elegant fastelavnsbolle end denne.
Ud af grundportionen bliver der 8 flotte fastelavnsboller. God fornøjelse.
Ingredienser
Vandbakkelser |
|
100 g smør | |
2.5 dl vand | |
0.25 tsk salt | |
150 g mel | |
4 æg | |
Citronfromage |
|
4 æg | |
125 g sukker | |
0.5 citron, den revne skal | |
4 blade husblas | |
1dl citronsaft | |
2.5 dl piskefløde | |
Citronglasur |
|
100 g flormelis | |
2 spsk. citronsaft | |
0.10 tsk. gurkemeje |
Sådan gør du
1
Færdig
|
VandbakkelserBring vand, smør og salt i kog |
2
Færdig
|
Pisk melet i og rør grundigt, til dejen er blank og slipper gryden |
3
Færdig
|
Tag gryden af varmen og køl af i 5 minutter |
4
Færdig
|
Pisk æggene omhyggeligt i ét ad gangen |
5
Færdig
|
Brug to skeer til at sætte dejen ud på en bageplade med bagepapir – 8 runde klatter med god plads omkring |
6
Færdig
|
Bag ca. 20 minutter ved 200 grader |
7
Færdig
|
Tag ud og prik med en gaffel, så dampen slipper ud |
8
Færdig
|
Bag færdig i ca. 10 minutter |
9
Færdig
|
Lad køle helt af |
10
Færdig
|
CitronfromageRør æggeblommer, sukker og citronskal skummende hvidt |
11
Færdig
|
Udblød husblas 5 minutter i koldt vand, tag den op og smelt i en skål over et vandbad |
12
Færdig
|
Hæld citronsaften i den varme husblas og pisk sammen med æggemassen |
13
Færdig
|
Stil køligt i 10 minutter, til massen er halvstiv |
14
Færdig
|
Pisk æggehvider stive |
15
Færdig
|
Pisk fløden til ret stift flødeskum |
16
Færdig
|
Vend forsigtigt æggehvider og flødeskum i æggemassen |
17
Færdig
|
Glasur og monteringLav en lille rids i hver bolle og brug en sprøjtepose til at fylde citronfromage i - så meget, der er plads til |
18
Færdig
|
Rør glasuren sammen og læg en pæn klat på hver bolle |
19
Færdig
|
Lad bollerne køle af 30 minutter, så skummet når at blive helt stift |