Ingredienser
-
400 g fersk laks, uden skind
-
2 skalotteløg
-
2 laurbærblade
-
75 g Philadelphia-ost
-
50 g græsk yoghurt
-
1.5 spsk. citronsaft
-
1 bdt. dild, finthakket
-
1 tsk. salt, peber
-
200 g røget laks
Et par ord om vores opskrift
Hvorfor er lakserilette i Danmark endt som en tung sag baseret på moset varmrøget laks, der som bekendt har en gennemtrængende røget smag…?
Bare for lige at få tingene på det rene: Det er slet, slet ikke den smag, franskmændene forbinder med lakserilette (og det er trods alt dem, der har opfundet det lækre pålæg).
I Frankrig fremstilles en lakserilette som oftest af dampet fersk laks samt (kold)røget laks og et eller andet cremet. Desuden gerne citron og dild. Smagen af en autentisk fransk lakserilette er langt mere forfinet, end vi er vant til herhjemme.
Lakserilette fås i reglen helt frisklavet i delikatesseafdelingerne i franske supermarkeder, for de madglade franskmænd elsker enhver form for rilette.
Se også vores opskrifter på fransk rilette af gris og fransk rilette af and.
Lakserilette er meget hurtigere og lettere at lave end rilette af gris eller and. Du skal bare dampe fersk laks lynhurtigt, lade den køle lidt af og herefter mose sammen med flødeost, tyk yoghurt naturel, citron, dild, salt og peber. Til sidst tilsættes grofthakket røget laks.
Opbevar lakserilette i et pænt sylteglas i køleskabet, hvor den kan holde sig mindst 2-3 dage. Ved servering stiller du glasset på bordet sammen med friskbagt hvidt brød eller ristet brød, samt måske citronbåde og dildkviste.
Lakserilette egner sig fortrinligt som forret eller som pålæg ved enhver god frokost, inklusive julefrokost og påskefrokost.
Ingredienser
400 g fersk laks, uden skind | |
2 skalotteløg | |
2 laurbærblade | |
75 g Philadelphia-ost | |
50 g græsk yoghurt | |
1.5 spsk. citronsaft | |
1 bdt. dild, finthakket | |
1 tsk. salt, peber | |
200 g røget laks |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog den ferske laks 5 minutter i letsaltet vand med laurbær og grofthakket løg - lad trække 20 minutter i kogevandet |
2
Færdig
|
Mos den kogte laks og de kogte løg sammen med de øvrige ingredienser (minus røget laks) - brug gerne stavblender |
3
Færdig
|
Hak den røgede laks groft og rør i lakseriletten |
4
Færdig
|
Hæld lakseriletten i et pænt sylteglas og opbevar i køleskab op til 3 dage |
2 Comments Skjul kommentarer
Tak for en dejlig enkel og velsmagende ret. Jeg har lavet den adskillige gange med vellykket resultat. Serveret enten på boghvedeblinis (fra Valdemarsro) eller med et stykke ristet surdejsbrød.
Kære Susanne
Undskyld det alt for sene svar – vores spam-filter driller. Tak for rosen – dejligt at høre, at opskriften kan bruges. Blinis og surdejsbrød lyder begge dele lækkert; i Frankrig ville man spise baguette til.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist