Opskrift: Autentisk paella med kylling og rejer
- og et lille nip ægte safran

0 0
Opskrift: Autentisk paella med kylling og rejer

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 tsk. safran
1 liter bouillon
1 kylling
6 spsk. olivenolie
Salt, peber
2 store løg
2 fed hvidløg
2 stængler blegselleri
2 røde peberfrugter
350 g risottoris
8 cherrytomater
12 store rejer
Citronbåde

Hola! Som at være hjemme i Spanien igen

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

At lave en god paella tager lidt tid og kræver koncentration undervejs, men til gengæld smager den også bedre end på de fleste turistrestauranter hjemme i Spanien. Og bare rolig – det er trods alt ikke raketvidenskab.

Du kan sagtens tilføje muslinger og andre skaldyr til denne opskrift. De skal bare på panden til sidst sammen med (eller i stedet for) rejerne. Du kan også tilføje den krydrede spanske pølse chorizo. Den skæres i tykke skiver og steges allerførst.

Den rigtige type ris i en paella er de korte, tykke ris, der også bruges i risotto. De almindelige lange ris kan bruges i en snæver vending, men opnår ikke den helt autentiske smag og konsistens.

Ægte safran kommer du ikke uden om, hvis du vil lave en ægte paella. Men uha, det er verdens dyreste krydderi og kan koste tusindvis af kroner pr. kilo. Ikke så sært, for der går 60.000 håndplukkede støvdragere fra safrankrokusplanten til 1 kg safran. Kig efter poser eller æsker med lange, røde tråde – aldrig noget, der er knust i forvejen (det kan være billig gurkemeje, ren snyd). Ordet safran kommer i øvrigt ad omveje fra iransk, hvor det betyder gul. For selv om safrantrådene er røde, farver de paellaen gul.

For at frigive safranens fine, let støvede smag, duft og farve er det en god idé at knuse safrantrådene mellem fingrene og opløse dem i den fond eller bouillon, paellaen skal koges på. Ideelt set tilsætter du bouillonen, når du har stegt risene blanke, og herefter bør retten ikke simre mere end 20 minutter af hensyn til safranens smagsstoffer.

Fuldblods spaniere har naturligvis en fuldblods paellapande, men det har du ikke, vel? Brug i stedet en stor støbejernspande eller en anden god pande – med låg til. Ris og kyllingestykker skal koges under låg, ellers kan du bruge en halv aften på projektet.

Servér gerne paella med et glas kold rødvin eller en kande sangria, hvis det skal være meget turistagtigt.

Ingredienser

Antal personer:
1 tsk. safran
1 liter bouillon
1 kylling
6 spsk. olivenolie
Salt, peber
2 store løg
2 fed hvidløg
2 stængler blegselleri
2 røde peberfrugter
350 g risottoris
8 cherrytomater
12 store rejer
Citronbåde
2 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Smuldr safran ud i den lune bouillon og lad trække, indtil den skal bruges

2
Færdig

Klip kyllingen i 10 stykker, krydr med salt og peber og steg ved middelvarme i 3 spsk. olie på en stor pande (gerne støbejern) med låg på - ca. 15 minutter

3
Færdig

Tag kyllingen af og steg de grofthakkede grøntsager (minus tomater) i 3 spsk. olie, til de bliver blanke - ca. 5 minutter

4
Færdig

Tag grøntsagerne af og steg risene meget varme i den olie, der stadig sidder på panden, mens du løbende skraber bunden fri - ca. 5 minutter

5
Færdig

Hæld de stegte grøntsager og bouillonen over risene, skrab pandens bund fri for evt. risrester, læg de halverede tomater og kyllingestykker øverst - låg på

6
Færdig

Steg ved lav til middel varme i 15 minutter, undlad at røre rundt imens

7
Færdig

Rør lidt rundt, læg de rå rejer oven på de øvrige ingredienser og kog videre under låg i 5 minutter

8
Færdig

Paellaen må gerne være ret fugtig - hvis den er for våd, så kog videre et par minutter uden låg - hvis den er for tør, så rør lidt vand eller bouillon i

9
Færdig

Servér med citronbåde

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Store vietnamesiske friskruller
forrige
Opskrift: Store vietnamesiske friskruller
Opskrift: Lun, krydret butternut squash salat
næste
Opskrift: Lun, krydret butternut squash salat
Opskrift: Store vietnamesiske friskruller
forrige
Opskrift: Store vietnamesiske friskruller
Opskrift: Lun, krydret butternut squash salat
næste
Opskrift: Lun, krydret butternut squash salat

Tilføj Din Kommentar