Ingredienser
-
4 æg
-
600 g rå laks uden skind
-
1 tsk salt
-
4 spsk. olivenolie
-
4 skiver rugbrød
-
2 spsk. revet peberrod
-
2 spsk. hakket rødløg
-
2 spsk. kapers
-
2 spsk. hakkede cornichoner
-
2 spsk. hakkede soltørrede tomater
Et par ord om vores opskrift
Her på Spicy Twist ELSKER vi en gammeldaws pariserbøf. Smørstegt hvidt brød med en saftig bøf af magert hakket kød med æggeblomme, kapers, peberrod, løg, syltet rødbede – hele svineriet! Allerhelst skyllet ned med en kold øl.
På visse dage er pariserbøf bare en craving. Når lysten pludselig kommer over én, kan det være svært at forestille sig noget bedre i hele verden. Til frokost, til aftensmad, som tømmermændsmad…
Se vores opskrift på en virkelig nem pariserbøf i ovn
Men holdt, stop! Her kommer noget, der er mindst lige så godt som den gammeldaws pariserbøf. Lige så saftig, lige så sovset, lige så tilfredsstillende i munden, men bare lige en tand mere elegant – og slet, slet ikke så tung i maven:
PARISERBØF AF LAKS!!
Det kan lyde underligt, men pariserbøf af laks smager stort set ikke af fisk. Hvis du lukker øjnene, mens du tygger på en mundfuld af den saftige bøf, kunne du næsten bilde dig selv ind, at den var lavet af en usædvanlig luftig form for kylling eller andet lyst kød.
Den lette, luftige konsistens skyldes måden, bøffen laves på. Man slår et par æggehvider ud i foodprocessoren (blommerne skal naturligvis bruges til at lægge oven på den stegte bøf) og lader dem køre et par minutter, mens laksen skæres i store tern. Laks og salt hældes ned til de halvstive æggehvider og kører med ca. 1 minut. Bum, så er farsen færdig – det tager max. 5 minutter.
Farsen er lidt fugtigere end hakket kød af okse, men det skal du ikke være bekymret over. Når du har formet bøfferne og lagt dem på en glohed pande, bliver de lige så faste som normale hakkebøffer – men meget lettere og luftigere at spise som sagt.
Vi stegte laksebøfferne i olivenolie – og bagefter ristede vi tynde skiver rugbrød i resten af olien på panden som et knasende, sundt alternativ til det traditionelle, hvide toastbrød.
Tilbehøret til sådan en pivfræk pariserbøf af laks kan fx være:
- Æggeblomme anbragt i en løgring
- Revet peberrod
- Hakket rødløg
- Kapers
- Hakkede cornichoner
- Hakkede soltørrede tomater
– eller hvad du nu bedst kan lide. Og så måske et glas kølig hvidvin i stedet for den sædvanlige pilsner.
Ingredienser
4 æg | |
600 g rå laks uden skind | |
1 tsk salt | |
4 spsk. olivenolie | |
4 skiver rugbrød | |
2 spsk. revet peberrod | |
2 spsk. hakket rødløg | |
2 spsk. kapers | |
2 spsk. hakkede cornichoner | |
2 spsk. hakkede soltørrede tomater |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Del æggene i blommer og hvider – gem blommerne til senere |
2
Færdig
|
Kør halvdelen af æggehviderne halvstive i foodprocessoren – resten af æggehviderne kan fx bruges til kokosmakroner |
3
Færdig
|
Skær laksen i store tern, hæld ned til æggehviderne sammen saltet og kør til en grov fars – ca. 1 minut |
4
Færdig
|
Form den fugtige fars til bøffer, varm panden op ved høj varme og hæld olivenolien på |
5
Færdig
|
Steg bøfferne 2-3 minutter på hver side ved høj varme – de skal blive lysebrune og faste i konsistensen |
6
Færdig
|
Rist rugbrødet i den resterende olie på panden |
7
Færdig
|
Anret laksebøfferne på rugbrødet og pynt nu pænt med æggeblommer og de øvrige ingredienser |