• Forside
  • Salater
  • Opskrift: Rød spidskålssalat med æbledressing, appelsin og valnødder

Opskrift: Rød spidskålssalat med æbledressing, appelsin og valnødder
Mumset og megasund salat med et strejf af jul

0 0
Opskrift: Rød spidskålssalat med æbledressing, appelsin og valnødder

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 rød spidskål
1 spsk. salt
1 appelsin
1 granatæble
1 rødløg
2 gulerødder
100 g valnødder
100 g rosiner
Mynteblade
Æbledressing
1 æble uden kernehus
30 g ingefær
3 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
2 tsk. kanel
0.5 dl vand
Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Æbledressing

Et par ord om vores opskrift

Del

Denne røde spidskålssalat smager så godt, at den sagtens kan bruges som en selvstændig frokostret. Men egentlig er den udviklet som tilbehør til aftensmaden – fx til den sprøde ribbensteg, til de sprøde andelår, til medisterpølsen eller de gode frikadeller.

Kort sagt: Du kan bruge rød spidskålssalat med æbledressing i alle de sammenhænge, hvor du normalt ville servere en rødkålssalat eller varm rødkål. Også juleaften!

Salatens lette julepræg kommer af et strejf kanel kombineret med appelsin og valnødder, som vi også forbinder med den hyggelige vinterhøjtid.

Vi har brugt rød spidskål, men naturligvis kan du også bruge almindelig spidskål, rødkål, hvidkål eller sågar grønkål i salaten. Kålen skæres tyndt ud og ”masseres” godt 10 minutter med groft salt, hvilket blødgør kålen og trækker en del væske ud. Dette lille kåltrick gør salaten meget lettere at spise, end hvis kålen er helt sprød og hård.

Som fyld i salaten foreslår vi appelsin, granatæble, rødløg, gulerødder og rosiner. Men du kan selvsagt bruge alle slags grøntsager og frugt, som du selv foretrækker. Som alternativ til valnødder og rosiner vil mandler, hasselnødder, paranødder, dadler, tørret abrikos mv. fungere fint.

Dressingen er et kapitel for sig. Her kommer sødmen fra et blendet æble, og de øvrige gode smage skyldes især kanel, frisk ingefær og æbleeddike. Det er en megasund dressing, som indhyller salaten i godhed.

Du kan sagtens lave salaten med dressing helt klar et par timer, før I sætter jer til bords – salaten bliver kun bedre af at stå og trække.

Se også vores opskrift på spidskålssalat med æbler og blåbær

Ingredienser

Antal personer:
1 rød spidskål
1 spsk. salt
1 appelsin
1 granatæble
1 rødløg
2 gulerødder
100 g valnødder
100 g rosiner
Mynteblade
Æbledressing
1 æble uden kernehus
30 g ingefær
3 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
2 tsk. kanel
0.5 dl vand
3 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær kålen tyndt ud og hæld i en skål sammen med saltet

2
Færdig

”Massér” kål og salt hårdt, til der begynder at dannes væske i bunden af skålen – det tager måske 10 minutter

3
Færdig

Hæld væsken fra og bland de øvrige ingredienser – rengjorte og i passende stykker – med kålen

4
Færdig

Gem lidt hakkede valnødder samt mynteblade til pynt

5
Færdig

Blend ingredienserne til dressing og bland i salaten

6
Færdig

Salaten må gerne trække lidt (eller meget), før den serveres

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Cajun jambalaya med kylling og chorizo
forrige
Opskrift: Cajun jambalaya med kylling og chorizo
Pariserbøf af laks
næste
Opskrift: Pariserbøf af laks – oh là là!
Cajun jambalaya med kylling og chorizo
forrige
Opskrift: Cajun jambalaya med kylling og chorizo
Pariserbøf af laks
næste
Opskrift: Pariserbøf af laks – oh là là!

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here