Ingredienser
-
800 g magert hakket oksekød
-
8 skiver toastbrød
-
Olie, salt, peber
-
2 løg
-
1 rødbede
-
1 spsk. eddike
-
1 tsk. sukker
-
1 tsk. peberrod
-
1 glas kapers
-
8 æggeblommer
Et par ord om vores opskrift
Pariserbøf er i princippet en stegt tatarmad på hvidt brød med hele ‘svineriet’ af løg, rødbede, peberrod, kapers og en æggeblomme. En klassisk frokostret, som enhver gammeldags restaurant med respekt for sig selv har på menukortet.
Bare rolig, selv om den er lavet på en ny måde, smager denne pariserbøf, som den plejer – fuld af saft og kraft. Men fattigere på fedtstof og rigere på vitaminer, hvis du følger hele opskriften.
Det nye er, at brød med bøf blot skal have 5 minutter under grill i ovnen. Bum, så er pariserbøffen færdig! Bøffen er let rosa indvendig og fuldkommen saftig, brødet knasende sprødt.
Der skal pensles en anelse olie på oversiden af bøffen og undersiden af brødet, men det er intet mod de mængder af fedtstof, man normalt bruger til at stege en pariserbøf i. Brødet suger jo normalt masser af smør til sig.
Der er kun ét lille forbehold ved metoden: Bøffen bliver ikke lige så flot brun, som den plejer. Smagen er i top, så det er kun udseendet, dette handler om. Og som du kan se på billedet, er pariserbøffen jo næsten usynlig under alle de gode sager, der drysses på.
Løgringene ryger under grillen sammen med pariserbøfferne. Det betyder, at de ikke længere er påtrængende rå, og så har man lyst til at spise meget mere af dem.
Rødbeden er en frisk en af slagsen, som er revet og vendt med en skefuld eddike og lidt sukker. Det tager kun 5 minutter og er både lækrere og sundere end købte, syltede rødbeder.
Peberroden er friskrevet og giver masser af vitaminer. Det er ikke uden grund, at man kalder peberrod for Nordens ingefær.
Brug gerne friske æggeblommer. Danske æg har i årevis været fri for salmonella, så der er ingen grund til at købe pasteuriserede æg, der slet ikke smager lige så godt.
Nyd denne nemme pariserbøf med sund samvittighed. Og et glas kold øl måske?
Ingredienser
800 g magert hakket oksekød | |
8 skiver toastbrød | |
Olie, salt, peber | |
2 løg | |
1 rødbede | |
1 spsk. eddike | |
1 tsk. sukker | |
1 tsk. peberrod | |
1 glas kapers | |
8 æggeblommer |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tænd ovnen på grill og lad en bageplade eller bagesten varme med midt i ovnen |
2
Færdig
|
Fordel kødet på brødet (100 gram pr. skive) og hak det let på kryds og tværs som en hakkebøf |
3
Færdig
|
Pensl undersiden af brødet og oversiden af kødet med olie og drys med salt og peber |
4
Færdig
|
Skær løgene i tynde ringe |
5
Færdig
|
Læg pariserbøffer og løgringe på et stykke bagepapir |
6
Færdig
|
Træk bagepapiret med indhold ind på den gloende varme plade eller sten og giv det 5 minutter under grillen |
7
Færdig
|
Inden da har du forberedt tilbehøret |
8
Færdig
|
Servér de varme pariserbøffer med hele ‘svineriet’ |