Ingredienser
-
3 makroner, let knust
-
3 spsk. portvin
-
3 spsk. rabarberkompot
-
3 spsk. råcreme
-
Lakridspulver
Et par ord om vores opskrift
Ikke mange afgrøder fra den danske muld kommer op på siden af rabarber, når det gælder smag, vitaminer og fibre. Rabarber er nærmest en slags superfood.
Men rabarber skal tæmmes. Den aflange grøntsag er for sur og for trevlet til at spise i rå tilstand. Heldigvis har gode mennesker i tidernes morgen opfundet rabarberkompot (rabarber kogt med sukker), og på basis af den skønne kompot kan vi så fremstille den skønneste rabarbertrifli.
En helt enkel trifli består af makroner, frugt og flødeskum. Men vi har valgt at lave en trifli for dessertglade voksne, der også holder af smagen af portvin. Hertil kommer et let lakridspræg, der kommer fra stjerneanis i rabarberkompotten og et fint drys lakridspulver oven på råcremen.
Du kan variere desserten på flere måder. Hvis der er børn til stede, så drop portvin. Hvis det skal være ekstra festligt, så erstat portvin med cognac eller armagnac. Desuden kan du skrue op og ned for mængderne af makroner, rabarberkompot og råcreme, alt efter hvordan dine medspiseres smagsløg er indrettet.
Her finder du nemme opskrifter på: Rabarberkompot med stjerneanis og råcreme med vaniljesukker.
Ingredienser
3 makroner, let knust | |
3 spsk. portvin | |
3 spsk. rabarberkompot | |
3 spsk. råcreme | |
Lakridspulver |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Læg de knuste makroner i bunden af et dessertglas |
2
Færdig
|
Hæld portvin over |
3
Færdig
|
Læg et lag rabarberkompot over |
4
Færdig
|
Læg et lag råcreme over |
5
Færdig
|
Afslut med et fint drys lakridspulver gennem en sigte |
6
Færdig
|
Lad triflien trække i køleskabet mindst 20 minutter |