Opskrift: Sådan koger du nye kartofler
- kort tid, rigeligt salt

0 0
Opskrift: Sådan koger du nye kartofler

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g nye kartofler
Vand
1 spsk. salt

Nye danske kartofler er en delikatesse, der fortjener kærlig omsorg

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

År for år kan de dygtige danske bønder og gartnere grave deres nye kartofler op stadigt tidligere. Allerede medio april er efterhånden ikke noget usædvanligt tidspunkt at kunne købe en posefuld nye kartofler ved stalddøren.

Indrømmet, de helt nye, spæde danske kartofler koster en bondegård! Gider man ofre 20-30 kroner på ganske få mundfulde? Svaret er et stort og rungende: JA! For hånden på hjertet, findes der overhovedet nogen større delikatesse end en nyopgravet, velkogt kartoffel med en klat koldt smør? Tænk på, hvad fisk, kød og chokolade koster per gram.

Til gengæld for den høje pris og fænomenale smag fortjener de nye kartofler kærlighed fra start til slut. Her er et par tips fra en kartoffelekspert:

  • Beregn 2-300 gram nye kartofler pr. person.
  • Lad de nye kartofler trække i koldt vand nogle minutter, til skrællen er lige til at gnubbe af med en tommelfinger.
  • Hæld koldt vand over de nye kartofler, til det lige dækker. Du kan evt. tilsætte en stilk dild eller løvstikke.
  • Tilsæt masser af salt, gerne 1-2 spiseskefulde til 7-800 gram kartofler.
  • Bring gryden i kog og skru så ned til lavt blus. Kogetiden er nu ca. 5 minutter for små nye kartofler og 7-8 minutter for lidt større kartofler.
  • Stik med en kødnål i en kartoffel. Nålen skal glide let ind i overfladen, men møde lidt modstand i midten af kartoflen.
  • Lad de nye kartofler trække under låg i det salte vand 5-10 minutter afhængigt af størrelse.

Servér de perfekt kogte nye kartofler med en klat koldt smør, lidt finthakket purløg eller kruspersille og flagesalt.

Ingredienser

Antal personer:
500 g nye kartofler
Vand
1 spsk. salt
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld de rengjorte kartofler i en gryde med vand, der lige dækker

2
Færdig

Tilsæt 1 spsk. salt

3
Færdig

Bring gryden i kog og skru ned til lavt blus. Kogetid: Ca. 5 minutter for små kartofler, 7-8 minutter for lidt større kartofler

4
Færdig

Stik i en kartoffel med en kødnål. Nålen skal glide let ind i overfladen, men møde lidt modstand i midten af kartoflen

5
Færdig

Lad de nye kartofler trække 5-10 minutter i vandet afhængigt af størrelse

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Chicken nuggets / kyllingenuggets
forrige
Opskrift: Chicken nuggets / kyllingenuggets
Opskrift: Hurtigt syltet rabarber
næste
Opskrift: Hurtigt syltet rabarber
Opskrift: Chicken nuggets / kyllingenuggets
forrige
Opskrift: Chicken nuggets / kyllingenuggets
Opskrift: Hurtigt syltet rabarber
næste
Opskrift: Hurtigt syltet rabarber

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here