Ingredienser
-
4 sandwichboller
-
250 g røget laks
-
0.5 fennikel
-
Peberrodscreme
-
200 g cremefraiche 38%
-
40 g peberrod, fint revet
-
2 tsk. citronsaft
-
1 tsk. sukker
-
0.5 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Er det snart tid til en skovtur? Vandretur? Køretur? En hvilken som udflugt…
Når du skal servere sandwich for folk på farten, er laks altid en populær og lækker form for pålæg. Men sandwichen skal jo også have et lag smørelse og lidt grønt knas for at være helt perfekt.
En mild og rund peberrodscreme er smagsmæssigt den helt rigtige modspiller til den fede laks. Peberrod har i sig selv en voldsom skarphed, som lige skal tæmmes, så den kan komplettere laksen uden at stjæle billedet. Og så gør det vel heller ikke noget, at peberrod er vildt sundt (kilde).
Fennikel er en genial erstatning for salat, agurk og tomat i sandwich. I de fleste sandwich, der har været smurt nogle timer, er salaten blevet slatten, agurkeskiverne tørre og tomaterne for våde. Helt fintsnittet fennikel (gerne på mandolinjern) bibeholder derimod sin sprødhed og bliver hverken tør eller våd. Bedre grøntsag til sandwich finder du simpelt hen ikke.
Vi foretrækker til hver en tid en god, friskbagt bolle med lidt sejhed fremfor det kedelige, usunde sandwichbrød. Kender du en dygtig bager, der sælger lækre boller? Ellers kan du sagtens selv bage en pladefuld koldhævede speltboller eller rugboller.
Du kan sagtens lave denne sandwich færdig flere timer, inden den skal serveres.
Ingredienser
4 sandwichboller | |
250 g røget laks | |
0.5 fennikel | |
Peberrodscreme |
|
200 g cremefraiche 38% | |
40 g peberrod, fint revet | |
2 tsk. citronsaft | |
1 tsk. sukker | |
0.5 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Flæk bollerne, del laksen op i portioner der passer til brødet, snit fennikel så fint som muligt |
2
Færdig
|
Rør alle ingredienser til peberrodscreme sammen |
3
Færdig
|
Smør både over- og underbolle med peberrodscreme |
4
Færdig
|
Anbring først et lag fennikel, dernæst et lag laks og læg nu sandwichen sammen |