Opskrift: Laks, nye kartofler, asparges og tomater i ovn

0 0
Opskrift: Laks, nye kartofler, asparges og tomater i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg nye kartofler
0.5 dl olivenolie
2 tsk. salt
4 laksebøffer
12 asparges
20 cherrytomater
0.5 citron, saften
Desuden
Friske krydderurter

Nem og lækker forårsmad for hele familien

Tilhører:
  • Børnemad
  • Sund mad

Ingredienser

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Har du hørt om one pot-princippet? Man smider alle ingredienser i én gryde og koger, til retten er færdig. Det er drønlet, de gode sager tager smag fra hinanden, og samtidig sparer du en masse opvask.

Princippet er opfundet af den amerikanske madguru Martha Stewart. Se vores opskrifter på one pot pasta tomat de luxe og one pot pasta med kylling.

Denne dejlige forårsret kører efter næsten samme princip. Her foregår det bare i ovnen på en bradepande … 1-2-3:

  1. Først bager du halve nye kartofler med olie og salt i 20 minutter
  2. Så lægger du laksebøffer, asparges og cherrytomater ved kartoflerne, drypper med citronsaft og lidt mere olie og bager det hele 15 minutter ekstra
  3. Til sidst hiver du bradepanden ud af ovnen, drysser med friske krydderurter og råber: VÆRSGOOOO!

Alting har fået perfekt varme. Kartoflerne har lidt skorpe, laksen er blød indeni, asparges og tomater er al dente. Hver af de gode råvarer har sin egen tydelige smag, men spiller også godt sammen. Mums.

Denne engelsk-inspirerede opskrift er en fin måde at byde forårets overflod af lækre grøntsager velkommen på: De nye kartofler, de sprøde asparges, de søde tomater. Og laks kan man jo altid spise!

Der skal et drys krydderurter på til sidst. Vælg, hvad du lettest kan få fat på: Basilikumblade, persille, esdragon, mynte eller, som os, frisk oregano.

Ingredienser

Antal personer:
1 kg nye kartofler
0.5 dl olivenolie
2 tsk. salt
4 laksebøffer
12 asparges
20 cherrytomater
0.5 citron, saften
Desuden
Friske krydderurter

Sådan gør du

1
Færdig

Bred et stykke bagepapir ud i din bradepande - tænd ovnen på 220 grader

2
Færdig

Skrub og halvér de nye kartofler og vend dem med halvdelen af olien og halvdelen af saltet

3
Færdig

Bag kartoflerne 20 minutter med skærefladen opad

4
Færdig

Tag bradepanden ud af ovnen og læg laksebøffer, asparges og tomater ned til kartoflerne - dryp med citronsaft og det sidste olie og salt

5
Færdig

Bag hele retten 15 minutter i ovnen

6
Færdig

Drys med friske krydderurter ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.400 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Kylling-med-honning-og-valnoedder
forrige
Opskrift: Kylling med honning og valnødder
Stegte ris med svinekød
næste
Opskrift: Stegte ris med svinekød – khao pad moo
Kylling-med-honning-og-valnoedder
forrige
Opskrift: Kylling med honning og valnødder
Stegte ris med svinekød
næste
Opskrift: Stegte ris med svinekød – khao pad moo

Tilføj Din Kommentar