Opskrift: Quesadillas med kylling og spinat
- korianderfrø og spidskommen

0 0
Opskrift: Quesadillas med kylling og spinat

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 tsk. salt
1 tsk. chiliflager
2 tsk. spidskommen, knust
2 tsk. korianderfrø, knust
2 rødløg
2 fed hvidløg
300 g kyllingefilet
3 spsk. olie
300 g frisk spinat
300 g revet mozzarella
6 tortillapandekager
3 spsk. olie

Nu får hele familien en ny livret!

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Quesadillas er en art mexicansk pizza, hvor to tortillapandekager lægges sammen om ost samt dit yndlingsfyld og steges på panden eller bages lynhurtigt i ovnen.

Quesadillas kommer af det spanske ord for ost – queso (’kæso) – og betyder egentlig små ostekager. Når de er stegt/bagt færdige, er de sprøde, fyldt med lækker, smeltet ost og alle de gode sager, du foretrækker på en almindelig pizza. Det er derfor, vi vil påstå, at quesadillas bliver familiens nye livret!

Quesadillas er i øvrigt fuldstændigt guddommelig tømmermændsmad: De smager uforskammet godt, når kroppen skriger på burgers, pizza eller pulled pork, fordi den ikke ved bedre.

Basis i en quesadilla er to tortillapandekager (majspandekager). Dem kan du enten bage selv (nemme majspandekager), eller du kan købe dem færdige i supermarkedet.

Næste vigtige ingrediens er osten. Revet mozzarella eller cheddarost, som du også ville bruge på pizza, fungerer fint. Men du kan også rive gruyere eller vesterhavsost, hvis det skal være ekstra lækkert.

Fyldet er en smagssag. Det kan sagtens være tomatsovs og skinke. Men hvorfor ikke prøve denne nemme opskrift på krydret kylling og frisk spinat? Det går lynhurtigt, hvis du har en foodprocessor. Ellers kan du købe hakket kylling og selv hakke de øvrige ingredienser i hånden.

Vi foretrækker at stege vores quesadillas på panden i lidt olie, fordi de på den måde opnår den helt rigtige mumsede sprødhed. Uanset om du steger på panden eller bager i ovnen, skal quesadillaen vendes, så den bliver sprød på begge sider.

At vende quesadillaen på panden kræver et fladt låg eller en stor tallerken, som du holder ned mod den fyldte pandekage og vender på hovedet. Herefter lemper du quesadillaen tilbage på panden, så den nu bliver stegt på den anden side.

De færdige quesadillas skæres i mindre trekanter og serveres rygende varme med en lækker, crunchy guacamole.

Ingredienser

Antal personer:
1 tsk. salt
1 tsk. chiliflager
2 tsk. spidskommen, knust
2 tsk. korianderfrø, knust
2 rødløg
2 fed hvidløg
300 g kyllingefilet
3 spsk. olie
300 g frisk spinat
300 g revet mozzarella
6 tortillapandekager
3 spsk. olie
2 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld krydderier løg, hvidløg og kyllingefilet skåret i grove stykker i foodprocessoren

2
Færdig

Kør foodprocessoren nogle få sekunder, så du har en meget grov kyllingefars

3
Færdig

Steg kyllingefarsen i olien på en pande, så den smuldrer og begynder at blive hvid

4
Færdig

Tilsæt spinatbladene og steg ved høj varme, til de er faldet sammen, og væsken er fordampet – det tager 5-10 minutter

5
Færdig

Gem fyldet i en skål, tør panden af, hæld lidt mere olie på og sæt blusset på middelvarme

6
Færdig

Læg en tortillapandekage på panden, drys ost på, drys kyllingefyld på, drys ost på og pres en ny pandekage oven på

7
Færdig

Steg 2-4 minutter og vend nu quesadillaen ved hjælp af et fladt låg eller en stor tallerken

8
Færdig

Steg 2-4 minutter, tag quesadillaen af og gentag processen

9
Færdig

Skær quesadillaerne i trekanter ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Tortillapizza med skinke, ost, løg
forrige
Opskrift: Tortillapizza med skinke, ost, løg
Opskrift: Sandwich med laks og peberrod
næste
Opskrift: Sandwich med laks og peberrod
Opskrift: Tortillapizza med skinke, ost, løg
forrige
Opskrift: Tortillapizza med skinke, ost, løg
Opskrift: Sandwich med laks og peberrod
næste
Opskrift: Sandwich med laks og peberrod

Tilføj Din Kommentar