Opskrift: Thailandske kyllingespyd (satays)
med peanutsauce og krydret agurkesalat

0 0
Opskrift: Thailandske kyllingespyd (satays)

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
450 g kyllingefilet
20 træspyd
Kyllingespyd marinade
3 spsk. kokosolie
3 spsk. fiskesovs
1.5 spsk. karry
0.5 tsk. chiliflager
0.5 lime, saften
Peanutsauce
2 spsk. peanutbutter
1 spsk. fiskesovs
1 spsk. sukker
2 tsk. rød karrypasta
0.5 lime, saften
1 ds. kokosmælk
2 spsk. majsstivelse
4 spsk. vand
Thailandsk agurkesalat
1 agurk
1 rødløg
0.5 dl eddike
4 spsk. vand
3 spsk. sukker
2 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
Koriander

Saftige og let krydrede kyllingespyd som på et gadekøkken i Bangkok

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Kyllingespyd marinade

  • Peanutsauce

  • Thailandsk agurkesalat

Et par ord om vores opskrift

Del

Satays er små træspyd med grillet kylling, svinekød eller oksekød, som regel i behageligt selskab med en tyk, mumset peanutsauce. Gad vide, om det ikke er hele verdens livret i det thailandske køkken?

Herhjemme har vi en tendens til at bruge for tykt skårne kyllingestykker til spyddene. Derfor er vi nødt til at give dem lang tid i ovnen eller på grillen, og så ender det tit med, at kødet bliver tørt. Det er synd.

Hvis du skærer kyllingefileten i 0,5 cm tynde skiver, kan du nøjes med at give dem i alt 8 minutter under grillen i ovnen – eller lidt kortere tid på grillen i haven. Ikke alene går det hurtigere; du får også nogle helt anderledes saftige kyllingespyd.

Marinade til kyllingespyd er en enkel sag: Lidt olie (gerne kokosolie), fiskesovs, karry, chili og lime. Lad kødet trække 1 time og grill spyddene nogle få minutter – så kan du spare flybilletten til Thailand.

Satays er en genial snack eller appetizer, som både børn og voksne elsker. Satays egner sig også perfekt til buffeter, fordi det ikke gør så meget, at de bliver kolde.

Hav altid en skål peanutsauce stående ved siden af spyddene, så gæsterne kan dyppe deres kød. En frisk, sur-sød thailandsk agurkesalat passer også fantastisk til de let krydrede spyd og den sødlige sovs.

Servér en portion ris til, hvis du vil bruge kyllingespyd som hovedret.

Ingredienser

Antal personer:
450 g kyllingefilet
20 træspyd
Kyllingespyd marinade
3 spsk. kokosolie
3 spsk. fiskesovs
1.5 spsk. karry
0.5 tsk. chiliflager
0.5 lime, saften
Peanutsauce
2 spsk. peanutbutter
1 spsk. fiskesovs
1 spsk. sukker
2 tsk. rød karrypasta
0.5 lime, saften
1 ds. kokosmælk
2 spsk. majsstivelse
4 spsk. vand
Thailandsk agurkesalat
1 agurk
1 rødløg
0.5 dl eddike
4 spsk. vand
3 spsk. sukker
2 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
Koriander
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Kyllingespyd

Skær kyllingefileten ud i cirka 10 cm lange, 2 cm brede og 0.5 cm tynde skiver

2
Færdig

Rør resten af ingredienserne sammen (kokosolien skal være flydende) og marinér kyllingen mindst 1 time ved stuetemperatur

3
Færdig

Imens lægger du træspyddene i vand, så de ikke brænder under grillen

4
Færdig

Tænd ovnen på grill, træk kyllingestykkerne på spyd, læg på et stykke bagepapir på en plade midt i ovnen og grill dem 5 minutter på den ene side

5
Færdig

Tag pladen ud af ovnen, vend spyddene, sæt pladen et hak op i ovnen og grill spyddene 3 minutter på den anden side (pas på, at bagepapiret ikke brænder)

6
Færdig

Peanutsovs

Pisk alle ingredienser (minus majsstivelse og vand) sammen i en gryde og opvarm til kogepunktet

7
Færdig

Rør majsstivelse og vand sammen og pisk i sovsen - lad den tykne ved lav varme i 2 minutter

8
Færdig

Thailandsk agurkesalat

Flæk agurken, skrab kernerne ud og skær i 0.3 cm tynde skiver

9
Færdig

Skær rødløget i tynde både

10
Færdig

Bland resten af ingredienserne (minus koriander) i en frysepose, hæld agurk og løg ned i og lad trække 1 time

11
Færdig

Servér med korianderblade

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Mulligatawny med kylling (indisk karrysuppe)
forrige
Opskrift: Mulligatawny med kylling (indisk karrysuppe)
Opskrift: Hjemmelavet peanutbutter
næste
Opskrift: Hjemmelavet peanutbutter
Mulligatawny med kylling (indisk karrysuppe)
forrige
Opskrift: Mulligatawny med kylling (indisk karrysuppe)
Opskrift: Hjemmelavet peanutbutter
næste
Opskrift: Hjemmelavet peanutbutter

Tilføj Din Kommentar