Ingredienser
-
350 g rejer
-
4 stk. toastbrød
-
20 g smør
-
Dressing
-
4 spsk. majonæse
-
3 spsk. cremefraiche
-
3 spsk. dild, finthakket
-
1 tsk. citronsaft
-
0.5 tsk. salt, peber
-
Pynt
-
Lakserogn eller ørredrogn
-
Dildkviste
-
Citronsnitter
Et par ord om vores opskrift
Trods det danskklingende navn er Toast Skagen – eller skagentoast – en svensk forret og frokostret opfundet i 1950’erne af restauratøren Tore Wretman.
Det ligger temmelig fast, hvad den lækre hapser består af:
- Smørstegt toast
- Rejesalat med dild
- Löjrom
- Citronsnitte
Lad dig ikke friste til bare at bruge ristet brød. Det er netop det smørristede toastbrød, som gør hele forskellen. Det føles lidt syndigt, lidt luksuriøst og er en sprød og ualmindeligt velsmagende basis for maden.
Rejesalaten skal være spækket med rejer. Ikke noget med at spare her. Toast Skagen er ikke nogen billig mad. Derfor kan du også servere den som en yderst fornem forret.
Dressingen røres typisk af majonæse og cremefraiche samt lidt citronsaft og masser af dild.
På toppen af maden skal der en klat rogn. Svenskerne har selv adgang til den delikate löjrom, som stammer fra en lakselignende fisk. Vi danskere må nok lade os nøje med lakserogn eller ørredrogn – eller til nød rød kaviar.
Pynten består typisk af en lille citronsnitte, en dildkvist og et par rejer, som ikke har forvildet sig ned i dressingen.
Som du kan se på billedet, er Toast Skagen en smuk servering. Hvad du ikke kan se, er, hvor ualmindeligt godt den smager. Og hvor nem den er at lave.
Et køligt glas riesling eller Sancerre – eller en øl og en snaps – får rejerne til at spjætte begejstret med halerne.
God aptit!
Ingredienser
350 g rejer | |
4 stk. toastbrød | |
20 g smør | |
Dressing |
|
4 spsk. majonæse | |
3 spsk. cremefraiche | |
3 spsk. dild, finthakket | |
1 tsk. citronsaft | |
0.5 tsk. salt, peber | |
Pynt |
|
Lakserogn eller ørredrogn | |
Dildkviste | |
Citronsnitter |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Brug et stort glas til at stikke toastbrødene ud i fine cirkler |
2
Færdig
|
Smelt smørret på panden ved middelhøj varme og steg brødet et par minutter på hver side, til det er brunt og sprødt |
3
Færdig
|
Rør dressingen sammen og vend rejerne i - tag lidt rejer og dildkviste fra til pynt |
4
Færdig
|
Anret rejesalaten overdådigt på brødet |
5
Færdig
|
Pynt med en solid klat lakserogn eller ørredrogn, en citronsnitte, et par rejer og en dildkvist |
6
Færdig
|
Servér straks |