Opskrift: Tre vilde sild
med spidskål, med jordbær, med flæskesvær

0 0
Opskrift: Tre vilde sild

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Kryddersild med æble, spidskål og peberrod
4 skiver rugbrød, smurt med fedt
4 fileter kryddersild
0.25 spidskål
2 æbler
5 cm peberrod
100 g flødeost
2 spsk. mælk
Champagnesild med jordbær og asparges
4 skiver rugbrød, smurt med smør
4 fileter “Sild med jordbær og champagne“
2 spsk. olivenolie
1 tsk. citronsaft
Salt, peber
8 friske grønne asparges
8 friske jordbær
Ølsild med flæskesvær, spidskål og rygeost
4 skiver rugbrød, smurt med fedt
4 fileter “Sild med fynsk mørk øl”
4 flæskesvær, knust
0.25 spidskål
1 tsk. salt
4 spsk. fynsk rygeost
2 spsk. cremefraiche
4 radiser
4 blødkogte eller pocherede æg
1 bundt dild

Tre nytænkende sildemadder, der får dine gæster til at dåne

Ingredienser

  • Kryddersild med æble, spidskål og peberrod

  • Champagnesild med jordbær og asparges

  • Ølsild med flæskesvær, spidskål og rygeost

Et par ord om vores opskrift

Del

Hos gode venner har Spicy Twist fået serveret tre af de bedste sildemadder, vi nogen sinde har smagt. Vi faldt fuldkommen i svime og måtte naturligvis have historien bag.

Det viser sig, at den store sildeproducent Tenax har fremstillet en række specialmarinerede sild af meget høj kvalitet. Herefter har de fået dygtige kokke til at lave nogle opskrifter på helt nye sildemadder, som er beregnet til at ruske op i den danske sildetradition.

Det er udviklingsarbejde af meget, meget høj kvalitet. Her på Spicy Twists silderedaktion tager vi hatten af for den fine innovation og kvitterer med tre let tilrettede opskrifter hentet på virksomhedens egen hjemmeside, tenax.dk:

  • Kryddersild med æble, spidskål og peberrod
  • Champagnesild med jordbær og asparges
  • Ølsild med flæskesvær, spidskål og rygeost

Opskrifterne er egentlig ret lette at have med at gøre. Med en koncentreret indsats kan du lave alle tre sildemadder på en halv times tid.

Det sværeste bliver nok at skaffe Tenax’ “Sild med champagne og jordbær” og “Sild i fynsk mørk øl”. Men prøv ad. Hvis det ikke lykkes, kan du erstatte med henholdsvis gode marinerede sild og med kryddersild.

Invitér familie og venner på en god frokost (søndagsfrokost, julefrokost, påskefrokost) og indled orgiet med disse tre madder. Til to af madderne passer øl og snaps, mens du til champagnesildene med jordbær og asparges kan brillere med at servere et glas bobler, gerne lyserød champagne.

Sidstnævnte lyder muligvis som en sær kombination (det tænkte vi), men HOLD NU OP, hvor smager det godt! Sildemadder bliver aldrig det samme igen.

Bag gerne selv et godt rugbrød til at lægge under sildemadderne.

Til ølsild med flæskesvær, spidskål og rygeost skal du enten lave blødkogte eller pocherede æg. Her finder du opskrifter på blødkogte æg og på pocherede æg.

Se også vores opskrifter på kryddersild med rødbede og peberrod og karrysild med æggesalat.

Opskrift: Tre vilde sild

Opskrift: Tre vilde sild

 

Ingredienser

Antal personer:
Kryddersild med æble, spidskål og peberrod
4 skiver rugbrød, smurt med fedt
4 fileter kryddersild
0.25 spidskål
2 æbler
5 cm peberrod
100 g flødeost
2 spsk. mælk
Champagnesild med jordbær og asparges
4 skiver rugbrød, smurt med smør
4 fileter “Sild med jordbær og champagne“
2 spsk. olivenolie
1 tsk. citronsaft
Salt, peber
8 friske grønne asparges
8 friske jordbær
Ølsild med flæskesvær, spidskål og rygeost
4 skiver rugbrød, smurt med fedt
4 fileter “Sild med fynsk mørk øl”
4 flæskesvær, knust
0.25 spidskål
1 tsk. salt
4 spsk. fynsk rygeost
2 spsk. cremefraiche
4 radiser
4 blødkogte eller pocherede æg
1 bundt dild
1 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kryddersild med æble, spidskål og peberrod

Skær kryddersilden i mundrette stykker - snit spidskål i fine strimler - skær æble i tynde skiver - riv peberroden fint - rør flødeost op med lidt mælk, så konsistensen bliver som majonæse

2
Færdig

Fordel æbleskiver og spidskål på det smurte brød - læg sildestykkerne ovenpå - slut af med en klat creme og et drys peberrod

3
Færdig

Champagnesild med jordbær og asparges

Skær silden i mundrette stykker og fordel på det smurte brød

4
Færdig

Rør olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen og vend med asparges i små stykker og jordbær skåret i tynde skiver

5
Færdig

Pynt sildemadderne med asparges og jordbær

6
Færdig

Ølsild med flæskesvær, spidskål og rygeost

Skær silden i mundrette stykker - knus flæskesværene groft - snit spidskålen fint og knug 5 minutter med saltet, så kålen bliver blød og fugtig - rør rygeost og cremefraiche sammen og bland med kålen - snit radiserne i tynde skiver - pochér æggene et par minutter i kogende letsaltet vand tilsat lidt eddike

7
Færdig

Fordel de knuste flæskesvær på det smurte rugbrød, herefter kålblandingen, radiser ovenpå, sildestykker og dildkviste ovenpå og de pocherede æg øverst

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Superlette koldhævede valnøddeboller
forrige
Opskrift: Superlette koldhævede valnøddeboller
Opskrift: Toast Skagen - svensk rejesalat
næste
Opskrift: Toast Skagen – svensk rejesalat
Opskrift: Superlette koldhævede valnøddeboller
forrige
Opskrift: Superlette koldhævede valnøddeboller
Opskrift: Toast Skagen - svensk rejesalat
næste
Opskrift: Toast Skagen – svensk rejesalat

Tilføj Din Kommentar