Opskrift: Verdens nemmeste kokosmakroner
med æggehvide, kokos og sukker

0 0
Opskrift: Verdens nemmeste kokosmakroner

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2.5 æggehvider
150 g kokosmel
150 g sukker

Sprøde, saftige, lidt seje ... perfekte hjemmelavede kokosmakroner

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Er du på udkig efter opskriften på de perfekte, gammeldags kokosmakroner uden smarte, moderne detaljer, så behøver du ikke lede længere. Med blot 3 ingredienser, en røreskål, en spiseske og i alt 30 minutters tidsforbrug, er du i mål.

Verdenshistoriens nemmeste kokosmakroner, kalder vi dem. For der findes næppe nogen lettere kageopskrift overhovedet. Et barn på 10 år kan lave dem uden at slå hjernen til, med venstre hånd bundet på ryggen.

Og resultatet? De smukke, hjemmelavede kokosmakroner bliver sprøde udenpå, let karameliserede nedenunder og saftige og en lille smule seje indeni. Helt ærligt, kan du ønske mere af en kokosmakron?

Hvis du insisterer, kan du altid smelte lidt chokolade og dyppe kokosmakronerne i. Dyp enten toppen eller bunden. Du kan også blande 50 g mandelmel eller marcipan i dejen, hvis du foretrækker dén smagsvariant.

Men vi stemmer for, at du under dig selv at smage de klassiske kokosmakroner, som man har spist millioner af herhjemme i generationer. Du får 10 pæne kokosmakroner ud af denne portion.

PS. Hvis du ikke kan dele æggehviderne, så gør det ikke alverden, at du bruger 3 æggehvider i stedet for 2,5. Det sker blot dét, at kokosmakronerne flyder en smule ud og bliver lidt fladere. Men smagen er nøjagtigt den samme.

Ingredienser

Antal personer:
2.5 æggehvider
150 g kokosmel
150 g sukker
4 fra 6 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rør ingredienserne hurtigt sammen i en skål med en spiseske

2
Færdig

Form 10 høje toppe på en bageplade belagt med bagepapir

3
Færdig

Bag 18-20 minutter ved 175 grader

4
Færdig

Lad evt. stå 10 minutter på bagepladen, før du serverer

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: En sexet Pink Lady
forrige
Opskrift: En sexet Pink Lady cocktail
Opskrift: Good morning bowl
næste
Opskrift: Good morning bowl
Opskrift: En sexet Pink Lady
forrige
Opskrift: En sexet Pink Lady cocktail
Opskrift: Good morning bowl
næste
Opskrift: Good morning bowl

Tilføj Din Kommentar