Ingredienser
-
5 cl vodka
-
5 cl Kahlua
-
5 cl piskefløde
-
Is
Et par ord om vores opskrift
I kultfilmen The Big Lebowski tyller hovedpersonen, The Dude, spillet af Jeff Bridges et større antal White Russians i sig. Og når man først har nydt sådan én, forstår man ham til fulde. Nørj, hvor er den lækker.
Skal man beskrive smagen af en White Russian må det blive lidt som en Bailey på steroider. En White Russian har lidt mere bid, lidt mere af det hele. Den er dejligt rund, men uden at være vammel.
White Russian har naturligvis sit navn efter den hvide fløde og den klare vodka, som man forbinder med gamle Moder Rusland.
Hvornår drikker man en White Russian, spørger du måske? Tja, hvornår drikker man IKKE en White Russian, spørger vi. Og det lette svar er: Når du sover. Ellers er White Russian passende til enhver lejlighed. Som velkomstdrink, som night cap, i stedet for en spids til kaffen – og som alternativ dessert! Oven på en større middag er gæsterne ofte så mætte, at en sødlig drink lettere glider ned end en stor, tung efterret.
Vi bringer her verdens nemmeste opskrift på White Russian: En tredjedel af hver af hovedingredienserne. Bedøvende dejlig og muligvis ikke helt efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Cheers!
Ingredienser
5 cl vodka | |
5 cl Kahlua | |
5 cl piskefløde | |
Is |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Hæld vodka og Kahlua i et drinkglas |
2
Færdig
|
Fyld masser af is i |
3
Færdig
|
Hæld fløden i til sidst og servér |
4
Færdig
|
Man blander ingredienserne sammen ved at rotere glasset |