Ingredienser
-
Blommefyld
-
500 g blommer, udstenet og halveret
-
250 g sukker
-
10 g ingefær, revet
-
10 kardemommekapsler, de knuste korn
-
0.5 stjerneanis, knust
-
Vaniljecreme
-
8 spsk. græsk yoghurt
-
4 spsk. honning
-
1.5 spsk. citronsaft
-
4 tsk. vaniljesukker
-
Tilbehør
-
12 makroner, let knust
-
8 spsk. Cointreau
Et par ord om vores opskrift
Egentlig er blommetrifli rigtig mormormad. Hele ideen – at hælde en form for frugt over knuste makroner og toppe op med et tykt lag flødeskum – hører en svunden tid til. Men hold nu op, hvor det smager godt.
Vi har moderniseret den gammeldags blommetrifli en anelse. Mormor brugte nok ikke ingefær, kardemomme og stjerneanis i sit blommefyld – men de tre krydderier smager altså helt formidabelt sammen med de sursøde blommer. Flødeskummet er skiftet ud med en vaniljecreme baseret på græsk yoghurt: Det er ikke så nærende som pisket fløde, men smager mindst lige så godt.
Det er naturligvis ikke nødvendigt at hælde sprut over makronerne, især ikke til børn, og i givet behøver det ikke være Cointreau. Sherry eller portvin kan også sagtens gå an. Eller æblejuice.
Ingredienser
Blommefyld |
|
500 g blommer, udstenet og halveret | |
250 g sukker | |
10 g ingefær, revet | |
10 kardemommekapsler, de knuste korn | |
0.5 stjerneanis, knust | |
Vaniljecreme |
|
8 spsk. græsk yoghurt | |
4 spsk. honning | |
1.5 spsk. citronsaft | |
4 tsk. vaniljesukker | |
Tilbehør |
|
12 makroner, let knust | |
8 spsk. Cointreau |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med at lave blommefyldet om morgenen eller dagen i forvejen, så det kan nå at køle af |
2
Færdig
|
Kog alle ingredienser til blommefyld 10-15 minutter i en gryde under låg, til blommerne har skilt sig af med meget af saften, men ikke helt har mistet strukturen |
3
Færdig
|
Fisk blommerne op med en hulske |
4
Færdig
|
Kog blommesaften ind til cirka det halve - nu uden låg - det tager 5-10 minutter |
5
Færdig
|
Hæld blommerne tilbage i saften og kog med 2-3 minutter – afkøl herefter |
6
Færdig
|
Rør vaniljecremen sammen og afkøl |
7
Færdig
|
Fordel makronerne i dessertglas og hæld Cointreau over |
8
Færdig
|
Hæld blommefyld over makronerne og slut af med vaniljecreme |