Opskrift: Den perfekte oksemørbrad i ovn
med korianderfrø og kardemomme

0 0
Opskrift: Den perfekte oksemørbrad i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 oksemørbrad, 1,2-1,4 kg
1.5 tsk. salt
20 peberkorn
10 kardemommekapsler, kornene
2 spsk. korianderfrø
40 g smør
4 spsk. olivenolie
20 skalotteløg, pillet

Smørmør, saftig, fuld af smag … sådan får du oksemørbraden til at lykkes

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Danskerne ELSKER oksemørbrad. Til nytår, til fester, til firmaarrangementer, på restauranter, og når det skal være ekstra lækkert lørdag aften med den gode rødvin og stearinlysene. Oksemørbrad er klar favorit.

Hvis du behandler den ordentligt, kan det faktisk heller ikke gå galt. For som navnet svagt antyder, er en mørbrad jo på forhånd mør. Og hvis du så bare sørger for at krydre den ordentligt og ikke give den alt for meget varme, ja, så er successen hjemme. Oksemørbrad er en utroligt taknemmelig udskæring at have med at gøre.

Oksemørbrad har ikke verdens kraftigste smag, så krydringen må ikke blive for voldsom. Krydderierne skal understøtte den gode kødsmag og pirre smagsløgene en lille smule. I en tør marinade til oksemørbrad (dry rub) er korianderfrø og kardemomme de perfekte krydderier. Hyggelige, diskrete, let eksotiske på den velkendte måde.

Vi laver helstegt oksemørbrad sammen med skalotteløg, der bliver vanvittigt lækre, perfekt søde og bløde.

Oksemørbrad og temperatur? Hvis du bruger stegetermometer, skal kernetemperaturen i din oksemørbrad være 55-58 grader alt efter, hvor rødt/rosa du kan lide kødet.

Efter stegning skal mørbraden hvile 15 minutter. Her er det vigtigt, at du ikke tildækker den, for så koger kødet videre. Læg den på et spækkebræt med kødrille eller et andet sted, hvor saften kan løbe fra.

Tilbehør til oksemørbrad: Ovnfritter, bearnaise, bønnesalat og de førnævnte skalotteløg – så er det lige som på en bedre restaurant.

Og vinen? Den må gerne være kraftig og fuld af sol og modne bær. Det har oversøiske rødvine fra Australien, Sydafrika og Californien ofte. Men en Barolo eller Brunello hjemme fra Italien er heller ikke at kimse ad.

Ingredienser

Antal personer:
1 oksemørbrad, 1,2-1,4 kg
1.5 tsk. salt
20 peberkorn
10 kardemommekapsler, kornene
2 spsk. korianderfrø
40 g smør
4 spsk. olivenolie
20 skalotteløg, pillet
3 fra 18 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Afpuds mørbraden - især er det vigtigt at fjerne den utyggelige sølvhinde

2
Færdig

Knus alle krydderierne samlet i en morter

3
Færdig

Tag oksemørbraden ud af køleskabet 1 time inden stegning og gnid med krydderier

4
Færdig

Efter 1 time - brun mørbraden ved høj varme på en pande med smør og olie

5
Færdig

Brun skalotteløgene med

6
Færdig

Hvis du bruger en støbejernspande, kan den gå direkte i ovnen - ellers læg mørbrad og skalotteløg i et ovnfast fad og hæld stegeskyen over

7
Færdig

Stegetid i ovn: 18-25 minutter ved 200 grader, alt efter om mørbraden skal være rød (som på billedet) eller en mere afdæmpet rosa nuance

8
Færdig

Hviletid på et spækkebræt - utildækket! - før udskæring: 15 minutter

9
Færdig

Servér oksemørbraden i halvtykke skiver, mindst 1,5 cm

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Manhattan - en cocktail for voksne
forrige
Opskrift: Manhattan – en cocktail for voksne
Opskrift: Den skønneste blommetrifli
næste
Opskrift: Den skønneste blommetrifli
Opskrift: Manhattan - en cocktail for voksne
forrige
Opskrift: Manhattan – en cocktail for voksne
Opskrift: Den skønneste blommetrifli
næste
Opskrift: Den skønneste blommetrifli

Tilføj Din Kommentar