Ingredienser
-
2.5 cl amaretto
-
5 cl vodka
-
1 dl appelsinjuice
-
Is
Et par ord om vores opskrift
Bocce er en anden måde at stave boccia på, og boccia er jo som bekendt det hyggelige spil, der også kendes som boules eller petanque. En bocce ball må derfor i sagens natur være en af de hårde stålkugler, man kaster rundt med.
Af uransagelige årsager hedder denne herlige cocktail også bocce ball – måske fordi den ligesom stålkuglen kan slå hårdt, hvis man kaster for mange i ansigtet?!
En bocce ball består af vodka, appelsinjuice og en smule af den søde italienske mandellikør, amaretto (Disaronno). Nogen vælger at hælde en sjat danskvand i, men det er helt overflødigt efter vores mening. Hvis du er tørstig, så snup en drink til og mærk skuldrene falde ned.
Vodka og appelsinjuice i samme glas hedder normalt en screwdriver. Men når du tilføjer mandellikør, får drinken en raffineret bittersød eftersmag af søde mandler (nogen vil sige marcipanbrød). Det er altså en cocktail for alle, der er mere til den søde side end til den sure side.
Vi kan ikke tale varmt nok for selv at presse de appelsiner, der skal til. Det smager MEGET bedre end færdigkøbt juice.
Fyld rigeligt med is i din bocce ball. Den skal være KOLD!
Ingredienser
2.5 cl amaretto | |
5 cl vodka | |
1 dl appelsinjuice | |
Is |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør alle ingredienser sammen |
2
Færdig
|
Skål |