Opskrift: Ceviche af slethvar
med citron, hvidløg og koriander

0 0
Opskrift: Ceviche af slethvar

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
300 g slethvar
2 skalotteløg
1 citron, saft og skal
3 spsk. olivenolie
1 bdt. koriander
1 fed hvidløg
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager

Sydamerikas mest populære fiskeret

Tilhører:
  • Sund mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Ceviche er rå fisk ‘kogt’ i citrus. Det bløde, gennemsigtige fiskekød bliver hvidt og fast og føles ikke længere råt. Det er enkelt, det er sundt, og det smager helt forrygende.

Hvor japanerne har deres skønne rå sashimi, er ceviche efter sigende den fiskeret, der spises mest i hele Sydamerika. Her bruger man typisk limesaft til at ‘koge’ fisk eller skaldyr i, og så supplerer man med ingredienser som chili, frisk koriander, agurk, tomat og/eller avocado.

Den lækre (og ikke helt billige) fladfisk slethvar – der er i pighvarfamilien – fungerer perfekt som basis i en ceviche. Køb en eller to fileter hos fiskehandleren, skær i tynde skiver og overhæld med lime- eller citronsaft. En halv time efter er fisken ‘kogt’.

Vi har valgt at blende en syrlig marinade af blandt andet citron og koriander, så disse smage går kraftigt igennem i det færdige resultat. Du kan naturligvis bruge andre krydderurter end koriander; mynte, purløg, persille…

Hvis din ceviche skal serveres som forret, anbefaler vi at supplere med agurk, tomat, avocado og en skål tortillachips.

Hvis du derimod ’bare’ vil bruge cevichen som en snack eller appetizer før maden – fx til et glas bobler eller en gin/tonic – kan du servere den helt enkel som her i opskriften, i en lille skål og med en tandstikker til hver gæst. På den måde bliver ceviche et raffineret alternativ til fx østers.

Se også vores andre opskrifter på ceviche.

Ingredienser

Antal personer:
300 g slethvar
2 skalotteløg
1 citron, saft og skal
3 spsk. olivenolie
1 bdt. koriander
1 fed hvidløg
1 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
4 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær slethvaren i meget tynde skiver

2
Færdig

Hak skalotteløg fint

3
Færdig

Blend de øvrige ingredienser til en fin pasta

4
Færdig

Bland alting sammen og stil køligt mindst 30 minutter, gerne længere

5
Færdig

Pres væden fra fisken og servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Saftige vegetarbøffer med masser af umami
forrige
Opskrift: Saftige vegetarbøffer med masser af umami
Opskrift: Sund pasta med champignon og porre
næste
Opskrift: Sund pasta med champignon og porre
Opskrift: Saftige vegetarbøffer med masser af umami
forrige
Opskrift: Saftige vegetarbøffer med masser af umami
Opskrift: Sund pasta med champignon og porre
næste
Opskrift: Sund pasta med champignon og porre

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here