Ingredienser
-
1 kg løg
-
3 fed hvidløg
-
50 g smør
-
1 spsk. timian
-
10 peberkorn
-
5 laurbærblade
-
1 dl vin (rød, hvid eller rosé)
-
1 l bouillon (okse-, hønse- eller grøntsags-)
-
Ostebrød
-
6 skiver brød
-
150 g Vesterhavsost
Et par ord om vores opskrift
Lad ingen bilde dig ind, at man hurtigt bikser en ægte fransk løgsuppe sammen. Det er pure løgn. Først skal du pille 1 kg løg og skære dem i tynde skiver. Så skal du småstege løgene i 1 times tid, til de er lysebrune og karamelliserede. Så skal suppen koges færdig i 20 minutter med krydderier, vin og bouillon. Og imens skal du lige lave ostebrød.
Nej, en fransk løgsuppe tager i omegnen af 2 timer at tilberede. Men så smager den altså også som på en parisisk bistro med rødternede duge og Edith Piaf syngende i baggrunden. Mums!
Løgsuppe er billig mad, for suppen består primært af løg og bouillon. Og selv om løgene skal steges i smør, og der skal ost på de grillede brødskiver, så er løgsuppe altså også ganske sundt.
Franskmænd kan noget helt særligt med billige, almindelige råvarer. Tænk bare på, hvor meget mere raffineret en tarte tatin smager end en dansk æblekage med præcis de samme ingredienser. Det samme gør sig gældende med denne løgsuppe. Ved du hvorfor? Den hemmelige ingrediens er… tid! Man sparer aldrig på tiden, når man laver god mad i Frankrig.
Et par ord om ingredienserne:
De fleste af eller alle løgene i suppen skal være almindelige, gule zitauerløg. Du må gerne supplere med nogle rødløg, men ikke for mange.
I mange opskrifter anbefaler man en kombination af hvidvin og cognac for at tilføre suppen syre og kant. Efter vores erfaringer kan man lige så godt bruge et glas rødvin eller rosé, og cognac er ikke strengt nødvendigt. Hvis du alligevel gerne vil have cognac i suppen, så hæld et par spiseskefulde i sammen med vin og bouillon. Har du ikke vin i huset, så brug 3-4 spsk. æbleeddike i stedet.
Du kan benytte præcis den bouillon eller suppe, du foretrækker. Oksebouillon fungerer nøjagtigt lige så godt som hønse- eller grøntsagsbouillon.
I Frankrig ville man typisk anvende en ost i stil med gruyere på de grillede ostebrød. Men nu bor vi jo i Danmark, så hvorfor ikke bruge den geniale Vesterhavsost, der med sin dybe smag og pikante saltindhold står fantastisk til brød og suppe.
Tilbage står kun at ønske: Bon appetit!
Ingredienser
1 kg løg | |
3 fed hvidløg | |
50 g smør | |
1 spsk. timian | |
10 peberkorn | |
5 laurbærblade | |
1 dl vin (rød, hvid eller rosé) | |
1 l bouillon (okse-, hønse- eller grøntsags-) | |
Ostebrød |
|
6 skiver brød | |
150 g Vesterhavsost |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær løg og hvidløg i tynde skiver |
2
Færdig
|
Smelt smørret i en tykbundet gryde og sæt løg og hvidløg over ved mellemsvag varme |
3
Færdig
|
Løgene skal småstege 1 times tid, til de er helt faldet sammen og så småt begynder at brænde på - rør rundt et par gange undervejs |
4
Færdig
|
Måske skal du skrue lidt op for varmen til sidst, mens du steger løgene færdige - de skal blive lysebrune og karamellisere |
5
Færdig
|
Knus timian og peber til pulver og hæld ned til løgene sammen med laurbær |
6
Færdig
|
Tilsæt vin og bouillon, bring i kog og småkog 20 minutter under låg - smag til med salt og peber |
7
Færdig
|
Sæt brødskiverne nederst i en kold ovn ved 200 grader - efter godt 10-15 minutter er de helt tørre og sprøde |
8
Færdig
|
Skru ovnen op til grillvarme, fordel den revne ost på brødskiverne og giv dem grill, indtil osten er smeltet |
9
Færdig
|
Servér suppen rygende varm med en skive grillet ostebrød på toppen |
2 Comments Skjul kommentarer
ægte fransk og så vesterhavs ost
Kære Ebbe
Ægte fransk, ja, med lokale danske råvarer i bæredygtighedens navn.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist