Ingredienser
-
Æblemos
-
800 g æbler, revet eller i tern
-
60 g sukker
-
2 spsk. vand
-
Æblekagerasp
-
50 g smør
-
50 g sukker
-
300 g rasp
-
2 tsk. kanel
-
Tilbehør
-
10 makroner, knust
-
2.5 dl piskefløde, pisket
-
Ribsgelé
Et par ord om vores opskrift
Gammeldags æblekage er en af danskernes yndlingsdesserter samt kager til kaffebordet. Forståeligt nok, for kombinationen er genial: Den bløde, let syrlige æblemos – den knasende sprøde rasp – det kolde, mumsede flødeskum – og en glat klat gelé.
Æblekage er rigtig mormormad. Men mormødre er jo forskellige, så de ville nok have lavet æblekagen på hver deres måde. Den ene ville koge en vaniljestang med i mosen og undlade kanel i raspen – den anden ville gøre det omvendt – den tredje ville måske gøre begge dele. DU bestemmer selv.
Mormor var ikke så velhavende, som vi er i dag. Så hun puttede sikkert ikke makroner i sin æblekage. Men det VILLE hun have gjort, hvis hun havde haft mulighed for det. Det er altså guf for lækkermunde.
Æblemos er et kapitel for sig. Vi foretrækker at rive æblerne med skræl (hvor alle vitaminerne sidder), koge og så blende mosen lidt til sidst. Men du kan også skrælle æblerne, så koger de lettere ud.
Æblekage skal serveres iskold. Den må gerne stå og trække mindst 20 minutter i køleskabet, før du serverer den. Hvis du laver æblekagen i god tid, kan den sagtens stå og trække flere timer – men flødeskummen skal først piskes og lægges på lige før servering.
Ingredienser
Æblemos |
|
800 g æbler, revet eller i tern | |
60 g sukker | |
2 spsk. vand | |
Æblekagerasp |
|
50 g smør | |
50 g sukker | |
300 g rasp | |
2 tsk. kanel | |
Tilbehør |
|
10 makroner, knust | |
2.5 dl piskefløde, pisket | |
Ribsgelé |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog æblestykker, sukker og vand 10 minutter med låg på gryden |
2
Færdig
|
Om nødvendigt - mos æblerne let med en gaffel |
3
Færdig
|
Smelt smørret på en pande og tilsæt sukker, rasp og kanel |
4
Færdig
|
Rør godt rundt, til raspen er blevet lysebrun og har optaget sukkeret |
5
Færdig
|
Bland de knuste makroner sammen med raspen |
6
Færdig
|
Både mos og æblekagerasp skal være afkølet før videre brug |
7
Færdig
|
Læg æblekagen sammen i en skål eller i små glas: Mos-rasp-mos-rasp-mos |
8
Færdig
|
Slut af med et lag flødeskum og nogle klatter ribsgelé |