Ingredienser
-
Dej
-
25 g gær
-
2 dl kærnemælk
-
1 æg
-
400 g mel
-
75 g blødt smør
-
50 g sukker
-
0.5 tsk. salt
-
Remonce
-
100 g marcipan
-
50 g smør
-
50 g sukker
-
Topping
-
1 æg
-
30 g mandler
Et par ord om vores opskrift
Kærnemælkshorn er smagen af de gode, gamle dage i Danmark. Kærnemælkshorn er sådan noget, oldemor serverede for veninderne til en kop kaffe af det musselmalede, mens man ivrigt diskuterede præstens prædiken sidste søndag, Klasselotteriets trækninger og tidernes og sædernes forfald.
Egentlig består kærnemælkshorn primært af en ret enkel dej. Og vi har endda forenklet den: Ikke noget med at varme mælk og smør op først; bare smid alle ingredienser i en skål og ælt løs. Du sparer både en arbejdsgang og lidt opvask. Vi garanterer, at dejen hæver lige så fint alligevel.
Når dejen har hævet færdig, skal den rulles ud til en stor cirkel og skæres i trekanter. De 16 trekanter, som der kommer ud af denne portion, skal nu rulles fra den brede ende og indad. Vupti, så er dine nysselige, små kærnemælkshorn stort set færdige. Det er pærelet.
Hov, vi var lige ved at glemme det vigtigste: Fyldet! Dette er en opskrift på kærnemælkshorn med marcipan (eller remonce, som det rettelig hedder), men du kunne også putte marmelade i. Fx hindbærmarmelade, abrikosmarmelade eller hybenmarmelade.
Inden kærnemælkshornene skal i ovnen, skal de lige pensles med sammenpisket æg. Herefter er der tradition for at drysse med perlesukker (det ville oldemor helt sikkert have gjort), men vi foretrækker grofthakkede mandler. Mandlerne bliver lækkert sprøde, og smagen matcher perfekt marcipanfyldet indeni.
Ingredienser
Dej |
|
25 g gær | |
2 dl kærnemælk | |
1 æg | |
400 g mel | |
75 g blødt smør | |
50 g sukker | |
0.5 tsk. salt | |
Remonce |
|
100 g marcipan | |
50 g smør | |
50 g sukker | |
Topping |
|
1 æg | |
30 g mandler |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Opløs gæren i kærnemælk |
2
Færdig
|
Hæld de øvrige ingredienser til dej i skålen og ælt med hænderne til en smidig dej |
3
Færdig
|
Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 30 minutter |
4
Færdig
|
Imens laver du remoncen ved at mosle de 3 ingredienser sammen med hænderne |
5
Færdig
|
Del dejen i 2 kugler, vend dem i mel og rul ud til runde cirkler på ca. 30 cm |
6
Færdig
|
Skær hver cirkel i 8 trekanter |
7
Færdig
|
Læg en klat remonce i den brede ende af hver trekant |
8
Færdig
|
Rul hver trekant sammen fra den brede ende ned mod den smalle ende |
9
Færdig
|
Anbring kærnemælkshornene på bagepapir på en bageplade og lad efterhæve tildækket i 30 minutter |
10
Færdig
|
Pensl kærnemælkshornene med sammenpisket æg og drys med grofthakkede mandler |
11
Færdig
|
Bag 20 minutter midt i en 180 grader varm ovn |