Ingredienser
-
2 spsk. olie
-
20 g smør
-
5 nelliker, hele
-
5 kardemommekapsler
-
2 kanelstænger
-
2 tsk. spidskommen, hel
-
0.5 tsk. sorte peberkorn
-
2 store løg
-
5 fed hvidløg
-
20 g ingefær
-
1 kg kyllingestykker på ben
-
2 tsk. korianderfrø, knust
-
2 tsk. salt
-
0.5 tsk. chiliflager
-
5.25 dl hønsebouillon
-
250 g basmatiris
-
Pynt
-
Frisk koriander
-
Limebåde
Et par ord om vores opskrift
Hele huset dufter som på en bedre indisk restaurant, mens du laver denne vidunderligt krydrede risret med møre kyllingestykker. En rispilaf ser måske ikke ud af noget særligt, men vi lover, at du og dine medspisere går bagover, når I smager resultatet. Servér evt. hjemmebagte butter naan og en raita-salat til.
Læs mere om indisk rispilaf med kylling efter opskriften.
Ingredienser
2 spsk. olie | |
20 g smør | |
5 nelliker, hele | |
5 kardemommekapsler | |
2 kanelstænger | |
2 tsk. spidskommen, hel | |
0.5 tsk. sorte peberkorn | |
2 store løg | |
5 fed hvidløg | |
20 g ingefær | |
1 kg kyllingestykker på ben | |
2 tsk. korianderfrø, knust | |
2 tsk. salt | |
0.5 tsk. chiliflager | |
5.25 dl hønsebouillon | |
250 g basmatiris | |
Pynt |
|
Frisk koriander | |
Limebåde |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Sæt olie og smør over ved middelvarme i din bedste gryde |
2
Færdig
|
Når smørret er bruset af, tilsæt spidskommen, nelliker, sort peber, kanelstænger samt kardemommekapsler, som du lige har givet et gok (så de åbner sig) - steg 1-2 minutter |
3
Færdig
|
Tilsæt løg skåret i tynde skiver - steg mindst 10 minutter, til løgene begynder at blive lysebrune |
4
Færdig
|
Tilsæt finthakket hvidløg og ingefær og steg med 2-3 minutter |
5
Færdig
|
Tilsæt kylling, knuste korianderfrø, chili og salt - få vendt godt rundt i løg og krydderier og lad stege med 5 minutter |
6
Færdig
|
Tilsæt halvdelen af bouillonen, rør godt rundt, læg låg på gryden og småkog 15 minutter |
7
Færdig
|
Tilsæt ris og den resterende bouillon – sørg for, at risene er dækket af bouillon - læg låg på gryden og småkog 20 minutter |
8
Færdig
|
Al væske skal nu være absorberet, og kylling og ris skal være møre - hvis ikke, så giv retten nogle minutter ekstra uden låg, mens du passer på, at risene ikke brænder på |
9
Færdig
|
Servér lun eller varm med et drys friske korianderblade og limebåde |
Mere om chicken pulao – indisk rispilaf med kylling
På indisk-engelsk hedder retten chicken pulao – på dansk vil vi nok kalde den rispilaf med kylling. Grunden til, at vi holder fast i det lidt fremmedartede navn, er, at opskriften er lånt hos en meget, meget dygtig indisk-engelsk kok, som igen har den fra sin gamle mor hjemme i Indien.
Som du kan se i ingredienslisten, skal der ingen ’mærkelige’ ting i retten. Mestendels helt almindelige krydderier, ris, løg og kylling som du kan få i et hvilket som helst supermarked. Vi har erstattet ghee med smør og grønne chilier med chiliflager – resten er 100% autentisk.
Men hvis det hele er så almindeligt, hvordan kan retten blive så utroligt eksotisk, spørger du forundret? Godt spørgsmål, ven – og svaret er:
- Dels skyldes det sammensætningen af de temmelig mange krydderier, ingefær og hvidløg
- Dels skyldes det fremgangsmåden, hvor de hele krydderier og senere tynde skiver løg ristes i en blanding af smør og olie, så der frigøres en masse rare smagsstoffer
Bare vent! Du kan i den grad glæde dig til duftene og senere smagene, der er fuldkommen som på en bedre indisk restaurant. Chicken pulao er en ret fra øverste hylde, som du med stolthed kan servere for selv dine mest forvænte gæster, der plejer at komme de fine steder.
Apropos kyllingen i retten: Du skal bruge kyllingestykker på ben: Overlår, underlår, hele lår eller en hel kylling klippet i 8-10 stykker.
Retten er ikke så fotogen igen, så det vil klæde den med et generøst drys friske korianderblade og en håndfuld limebåde drysset ud med løs hånd.
Som tilbehør til indisk rispilaf med kylling smager en kurvfuld hjemmebagte butter naan og en skål indisk inspireret raita-salat fantastisk. Og hov – hvad med at drikke en mango lassi til? Der behøver jo ikke altid være alkohol på bordet, når der er fest!