Ingredienser
-
Kikærtebøffer
-
500 g kikærter, kogte
-
1 stor gulerod, revet
-
2 æg
-
2 fed hvidløg
-
2 tsk. spidskommen, knust
-
1.5 tsk. salt
-
1 tsk. chiliflager
-
Sesamfrø
-
Grønkålssalat
-
250 g grønkål, klargjort
-
200 g cherrytomater
-
2 gulerødder
-
2 æbler
-
2 stængler blegselleri
-
1 granatæble
-
Tahindressing
-
3 spsk. tahin
-
2 spsk. yoghurt
-
1 fed hvidløg, knust
-
0.5 citron, saften
-
0.5 dl kogevand fra kikærter
-
0.5 dl olie
-
1 tsk. spidskommen, knust
-
1 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Kikærtebøffer er en forenklet form for falafel, bare uden al olien. Disse kirkeærtebøffer er lavet i ovn og er utroligt nemme at have med at gøre.
Du skal såmænd bare hælde 2 dåser kogte kikærter i en foodprocessor sammen med revet gulerod, æg, hvidløg, spidskommen, salt og chili. Køre til en fars. Forme til bøffer, vende i sesamfrø. Og herefter 2 x 15 minutter i ovnen.
Lige som falafel er kikærtebøffer geniale i pitabrød, som bøf i vegetarburger og som erstatning for kød på de kødløse dage. De smager skønt, både varme og kolde!
Okay, lad os indrømme, at kirkeærtebøfferne er LIDT tørre. Der er jo ikke et gram fedtstof i (effektiv slankemad!). Derfor vil nogle måske foretrække noget sovset dyppelse til. Det kunne for eksempel være denne labre tzatziki.
Kikærtebøfferne mætter godt. Vi foreslår at servere dem med en skålfuld grønkålssalat fyldt med æble, granatæble, gulerod, tomater og lidt blegselleri – overhældt med den dejligste tahindressing.
Welcome to the Middle East, my friend!
Kog selv kikærterne
Hvis du vil spare penge – og spare klimaet for produktionen og bortskaffelsen af to metaldåser – så kog kikærterne selv. Det er ikke spor svært. Hjemmekogte kikærter smager meget bedre end købte, og du kan bruge det gode kogevand i tahindressingen.
Sådan gør du: Læg 250 g tørre kikærter i blød i masser af vand 8-10 timer (natten over?). Kikærterne svulmer op til dobbelt størrelse og vægt. Kassér dette vand og hæld frisk vand over + 1/2 spsk. salt og 2 laurbærblade. Kog kikærterne 40 minutter og lad dem gerne stå og køle af i vandet, hvis der er tid.
Nem måde at håndtere et granatæble
Der er mange måder at få kernerne ud af et granatæble på. Hidtil har vi skåret granatæblet i 5 dele og vredet det fra hinanden nede i en skål vand, så det ikke sprøjter så meget. Men geniale Camilla Plum har en nemmere metode: Skær granatæblet midt over og bank på skallen med en træske – så løsnes kernerne og ryger lige ned i den skål, du har sat frem. På denne måde bevarer du også saften.
Ingredienser
Kikærtebøffer |
|
500 g kikærter, kogte | |
1 stor gulerod, revet | |
2 æg | |
2 fed hvidløg | |
2 tsk. spidskommen, knust | |
1.5 tsk. salt | |
1 tsk. chiliflager | |
Sesamfrø | |
Grønkålssalat |
|
250 g grønkål, klargjort | |
200 g cherrytomater | |
2 gulerødder | |
2 æbler | |
2 stængler blegselleri | |
1 granatæble | |
Tahindressing |
|
3 spsk. tahin | |
2 spsk. yoghurt | |
1 fed hvidløg, knust | |
0.5 citron, saften | |
0.5 dl kogevand fra kikærter | |
0.5 dl olie | |
1 tsk. spidskommen, knust | |
1 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
KikærtebøfferKør alle ingredienser (minus sesamfrø) til fars |
2
Færdig
|
Form til bøffer og vend i sesamfrø |
3
Færdig
|
Bag kikærtebøfferne 15 minutter midt i en 200 grader varm ovn |
4
Færdig
|
Vend bøfferne og bag 15 minutter mere |
5
Færdig
|
Salat og dressingHak grønkålen groft, skær æble og grøntsager i mundrette stykker, pil kernerne ud af granatæblet |
6
Færdig
|
Rør alle ingredienser til dressing sammen til en lind creme |
7
Færdig
|
Bland dressing med salatingredienserne og drys med granatæblekerner |