Ingredienser
-
800 g fersk flæsk
-
Salt
-
Persillesovs
-
6 dl sødmælk
-
5 spsk. hvedemel
-
1 tsk. salt
-
50 g smør
-
1 bdt. kruspersille
Et par ord om vores opskrift
En ældre mand, hvis navn er redaktionens navn bekendt, får aldrig – som i ALDRIG – serveret stegt flæsk derhjemme. Hans meget pertentlige kone synes, køkkenet ligner en svinesti efter endt stegning, og hele huset HØRMER!
Da han var yngre, stegte manden selv sit flæsk på grillen i sommerhalvåret, men det har han ikke kræfter til længere. Så det er jo en bedrøvelig historie.
Problemet er selvfølgelig, at den ældre mands ældre kone kun kan forestille sig at stege flæsket, som man gjorde i gamle dage – på panden. Og ja, dét sprøjter ganske rigtigt en del, og det hørmer sågu også.
Derfor: HURRA FOR STEGT FLÆSK I OVN! INGEN HØRM, INGEN FEDTSPRØJT, BARE EASY-PEASY.
Fremgangsmåden er helt enkel og lige ud ad landevejen:
- Tag flæsket ud af køleskabet 1 time i forvejen og giv det lidt salt på begge sider
- Varm ovnen – og risten – op til 225 grader
- Placér flæsket på den varme rist med en anelse mellemrum
- Sæt en bradepande med et stykke bagepapir på nederste rille i ovnen
- Sæt risten med flæsket på næstnederste rille – og lad stege 40-45 minutter
- Flæsket skal være brunt og sprødt på oversiden, før du evt. vender det og giver det 5-10 minutter på den anden side, gerne en tak højere oppe i ovnen
Vores supermarkedsflæskeskiver var så tynde, at de ikke skulle vendes – de var perfekte efter 45 minutter. Kan det være nemmere?
Persillesovsen er også lidt lettere, end du er vant til – og den bliver helt perfekt:
- Pisk mel, mælk og salt sammen i en kold gryde
- Sæt gryden på blusset og hæld en smørklat derned
- Pisk godt, mens sovsen varmer, og smørret smelter
- Pludselig er konsistensen perfekt
- Tag sovsen af blusset og rør den hakkede persille i
Så mangler du bare at koge en gryde kartofler, knappe en håndfuld kolde øl op og kalde til bords.
Ingredienser
800 g fersk flæsk | |
Salt | |
Persillesovs |
|
6 dl sødmælk | |
5 spsk. hvedemel | |
1 tsk. salt | |
50 g smør | |
1 bdt. kruspersille |
Sådan gør du
1
Færdig
|
1 time i forvejen: Tag flæsket ud af køleskabet og giv det lidt salt på begge sider |
2
Færdig
|
Varm ovnen op til 225 grader – lad risten varme med |
3
Færdig
|
Tag den varme rist ud og placér flæsket med en anelse mellemrum |
4
Færdig
|
Læg et stykke bagepapir i en bradepande og sæt den ind på nederste rille i ovnen |
5
Færdig
|
Anbring risten med flæskeskiverne på næstnederste rille - og lad stege 40-45 minutter |
6
Færdig
|
Flæsket skal være brunt og sprødt på oversiden, før du eventuelt vender det |
7
Færdig
|
Hvis flæsket skal steges på den anden side, så sæt det en tak op i ovnen og giv det 5-10 minutter |
8
Færdig
|
PersillesovsPisk mel, mælk og salt sammen i din bedste sovsegryde, mens den stadig er kold |
9
Færdig
|
Sæt gryden over blusset ved middelvarme og hæld en smørklat derned |
10
Færdig
|
Pisk godt, mens mælkeblandingen varmer op, og smørret smelter |
11
Færdig
|
Pludselig tykner sovsen, den begynder at småkoge, og konsistensen er perfekt |
12
Færdig
|
Sluk for blusset og rør den finthakkede persille i sovsen |