Ingredienser
-
Kogte kikærter
-
400 g tørre kikærter
-
Vand
-
1 spsk. salt
-
4 laurbærblade
-
Bagte tomater og løg
-
6 løg
-
300 g tomater
-
Olie
-
Salt
-
Hummus-dressing
-
150 g kogte kikærter
-
2 dl kogelage fra kikærter
-
2 spsk. tahin
-
2 spsk. olie
-
2 spsk. citronsaft
-
2 tsk. spidskommen, knust
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. chiliflager
-
Desuden
-
1 rødløg
-
1 æble
-
1 agurk
-
Persille
Et par ord om vores opskrift
Tanken om kødløse dage er næsten ikke til at bære for mange mennesker på vores breddegrader. I Indien derimod lever næsten 1 milliard mennesker vegetarisk hver eneste dag – og de spiser mindst lige så lækkert, som vi gør.
Det handler naturligvis om at forvandle grøntsagerne til mumsede retter fyldt med dejlige smage, som tilfredsstiller smagsløgene lige så meget, som kød gør.
Denne kikærtesalat gør i dén grad tricket. Især hvis du koger kikærterne selv og får en virkelig god kogelage, som vil gøre hummussen ekstra lækker. Men i en snæver vending kan du naturligvis sagtens bruge kikærter på dåse inkl. den lage, de ligger i.
Kikærtesalaten er ikke spor svær at lave; den kræver bare lidt forberedelse:
- De tørre kikærter skal først udblødes i 10-12 timer – og herefter koges 45 minutter i frisk vand tilsat salt og laurbærblade (ud af 400 g tørre kikærter kommer der næsten 1 kg kogte kikærter)
- Tomater og halve løg skal bages ved lav varme i 90 minutter, til begge dele er bløde og søde
Dressingen er det, der gør denne salat så mumset og cremet. Det er en lidt tyndere udgave af en god hummus. Hvis salaten skal være lidt hurtigere at lave, kan du naturligvis købe en færdig hummus og røre tyndere med kogelage fra kikærterne.
De øvrige salatingredienser kan være lige præcis de rå grøntsager, du foretrækker og/eller har liggende i køleskabet. Vi havde tilfældigvis æble, agurk og (mere) løg samt lidt bredbladet persille.
Dagens kikærtesalat burde kunne mætte 4 mennesker. Hvis du er i tvivl, kan du altid lige stege en omgang nemme indiske naan-brød på panden.
Bortset fra yoghurten i naan-brødene er denne opskrift 100% vegansk. Og 100% klimarigtig. Og megasund.
Ingredienser
Kogte kikærter |
|
400 g tørre kikærter | |
Vand | |
1 spsk. salt | |
4 laurbærblade | |
Bagte tomater og løg |
|
6 løg | |
300 g tomater | |
Olie | |
Salt | |
Hummus-dressing |
|
150 g kogte kikærter | |
2 dl kogelage fra kikærter | |
2 spsk. tahin | |
2 spsk. olie | |
2 spsk. citronsaft | |
2 tsk. spidskommen, knust | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. chiliflager | |
Desuden |
|
1 rødløg | |
1 æble | |
1 agurk | |
Persille |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kogte kikærterOverhæld de tørre kikærter med rigeligt koldt vand og lad dem udbløde 10-12 timer - kikærterne suger masser af vand og vokser til dobbelt størrelse Kassér udblødningsvandet, hæld frisk vand over kikærterne og bring i kog Skum vandet, tilsæt salt og laurbærblade og lad småkoge under låg i 45 minutter Hvis der er tid, så lad gerne kikærterne stå og trække videre i kogevandet så længe som muligt |
2
Færdig
|
Bagte tomater og løgSkyl tomaterne og halvér løgene uden at skrælle dem Smør et stort ildfast fad med olie, drys med lidt salt og anbring tomater samt løg med skærefladen nedad i fadet Bag 90 minutter på næstnederste rille i ovnen ved 150 grader - du behøver ikke tænde ovnen først |
3
Færdig
|
Hummus-dressingBlend alle ingredienser til en cremet dressing |
4
Færdig
|
FærdiggøringKassér resten af kogevandet fra kikærterne og hæld dem i en pæn skål Befri de bagte løg for skaller, skær løg og tomater i grove stykker og hæld ned til kikærterne Snit rødløg, æble og agurk i mundrette stykker, hak persillen groft og hæld det hele i salatskålen Bland alting med dressingen og servér med det samme eller lad salaten stå og trække |