Opskrift: Forårets skønneste rabarberyoghurt
med lynhurtig kokosgranola

0 0
Opskrift: Forårets skønneste rabarberyoghurt

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g rabarber
110 g sukker
300 g græsk yoghurt
Kokosgranola
1 dl havregryn
1 dl mandler, grofthakket
1 dl kokosmel
3 spsk. honning

Et sikkert forårshit til brunchen eller som dessert

Ingredienser

  • Kokosgranola

Et par ord om vores opskrift

Del

Om foråret, når rabarberne er i sæson, har du muligheden for at lave et væld af skønne desserter, kager og drinks. Der er næsten ingen grænser for, hvilke lækkerier der kan fremtrylles af de syrlige, røde stængler med den komplekse smag.

Se vores opskrifter på rabarbertrifli, klassiske rabarbermuffins og rabarber mojito.

Rabarberyoghurt smager præcis lige så dejligt, som det lyder. Når den kraftige rabarberkompot røres op med græsk yoghurt, bliver smagen mild og syrligt-sød på den helt rigtige måde. Konsistensen er cremet og lækker.

Som indslag på forårets morgenmads- og brunchmenuer er rabarberyoghurt et sikkert hit. Faktisk smager rabarberyoghurt så fortryllende, at den også sagtens kan bruges til dessert.

Du kan drysse alt muligt på rabarberyoghurt. Knuste makroner, kammerjunker, din yndlingsmysli. Men hvorfor ikke lave en lynhurtig crunchy kokosgranola, der giver et skønt knas – det tager højst 10 minutter.

Både rabarberyoghurt og kokosgranola skal laves senest et par timer før servering (eller fx dagen før). Begge dele skal nemlig lige nå at køle af.

Servér gerne rabarberyoghurt med kokosgranola af høje glas. Det ser mere elegant ud end serveringsskåle.

Ingredienser

Antal personer:
500 g rabarber
110 g sukker
300 g græsk yoghurt
Kokosgranola
1 dl havregryn
1 dl mandler, grofthakket
1 dl kokosmel
3 spsk. honning
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Skær de rensede rabarber i 2 cm stykker, bland med sukkeret i en gryde og steg ved middelhøj varme uden låg

2
Færdig

Efter 3-7 minutter begynder rabarberne at blive bløde - sluk straks for varmen, læg låg på gryden og lad rabarberne mørne færdig i gryden - køl af

3
Færdig

Gem lidt af rabarberkompotten med hele stykker rabarber til at lægge i bunden af serveringsglassene

4
Færdig

Blend eller mos resten af rabarberkompotten helt fint og rør sammen med yoghurten

5
Færdig

På en tør pande steger du havregryn og mandelstykker, til havregrynene begynder at blive let lysebrune

6
Færdig

Tilsæt kokosmel og honning og steg med 1-2 minutter - hæld straks granolaen over på en flad tallerken, hvor den kan køle af i ét lag

7
Færdig

Anret i pæne portionsglas med lidt rabarberkompot nederst, rabarberyoghurt ovenpå og et solidt drys kokosgranola på toppen

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Italienske fyldte koteletter
forrige
Opskrift: Italienske fyldte koteletter
Opskrift: Fish and chips á la Jamie Oliver
næste
Opskrift: Fish and chips á la Jamie Oliver
Opskrift: Italienske fyldte koteletter
forrige
Opskrift: Italienske fyldte koteletter
Opskrift: Fish and chips á la Jamie Oliver
næste
Opskrift: Fish and chips á la Jamie Oliver

Tilføj Din Kommentar