Opskrift: Danmarks bedste roastbeef-sandwich
- lavet helt fra grunden

0 0
Opskrift: Danmarks bedste roastbeef-sandwich

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
KOLDHÆVEDE SANDWICHBOLLER
Fordej
5 g gær
2.5 dl vand
225 g hvedemel
Hoveddej
10 g gær
1.5 dl vand
100 g durummel
200 g hvedemel
1 tsk. salt
HJEMMELAVET REMOULADE
1 gulerod
1 lille løg
1 syrligt æble
0.5 dl æbleeddike
1 spsk. sukker
200 g majonæse
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
0.5 tsk. salt
3 spsk. kapers
HJEMMELAVEDE RISTEDE LØG
0.5 l solsikkeolie
4 almindelige løg (zittauer)
Fint salt
PEBERROD
1 stykke peberrod
Æbleeddike
Salt
Sukker
ROSASTEGT ROASTBEEF
1 kg roastbeef
4 spsk. olie
1.5 tsk. salt, peber
DESUDEN
Evt. smør
Spidskål, fint strimlet

Ristede løg, remoulade, koldhævede boller, stegt roastbeef - her får du opskriften

Ingredienser

  • KOLDHÆVEDE SANDWICHBOLLER

  • Fordej

  • Hoveddej

  • HJEMMELAVET REMOULADE

  • HJEMMELAVEDE RISTEDE LØG

  • PEBERROD

  • ROSASTEGT ROASTBEEF

  • DESUDEN

Et par ord om vores opskrift

Del

I 1700-tallet holdt en engelsk adelsmand så meget af at spille kort, at han helst ikke ville stoppe kortspillet for at spise (det er lige som nutidens teenagere og computerspil). Derfor fandt hans køkkenpersonale på en sammenklappet mad med pålæg, som var nem at spise med én hånd, mens man havde sine spillekort i den anden hånd.

Den spilleglade fyr var Jarlen af Sandwich – og så fik den smarte sammenklapper sit navn, som stadig bruges flittigt.

Muligvis blev roastbeef-sandwichen også opfundet i England, og det er en af verdens lækreste sandwich, når den er lavet rigtigt:

Saftig velstegt roastbeef – en god grov remoulade – knasende ristede løg – et diskret drys peberrod – lidt fintsnittet spidskål for at give ekstra knas – og en ultralet koldhævet sandwichbolle rundt omkring … Undskyld, men bliver det bedre?

Du kan selvfølgelig købe dig fra en eller flere af bestanddelene i din roastbeef-sandwich, men hvis du orker at lave den selv, helt fra grunden, lover vi, at du ender med en af de bedste sandwich, du nogen sinde har smagt.

Det mest tidskrævende er de koldhævede sandwichboller. Her skal du starte et døgn, inden du ønsker at servere sandwich for folket. Men de forrygende boller er al ventetiden værd: De er lette, luftige og har præcis den rette sejhed.

God arbejdslyst.

Opskrift: Danmarks bedste roastbeef-sandwich

Ingredienser

Antal personer:
KOLDHÆVEDE SANDWICHBOLLER
Fordej
5 g gær
2.5 dl vand
225 g hvedemel
Hoveddej
10 g gær
1.5 dl vand
100 g durummel
200 g hvedemel
1 tsk. salt
HJEMMELAVET REMOULADE
1 gulerod
1 lille løg
1 syrligt æble
0.5 dl æbleeddike
1 spsk. sukker
200 g majonæse
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
0.5 tsk. salt
3 spsk. kapers
HJEMMELAVEDE RISTEDE LØG
0.5 l solsikkeolie
4 almindelige løg (zittauer)
Fint salt
PEBERROD
1 stykke peberrod
Æbleeddike
Salt
Sukker
ROSASTEGT ROASTBEEF
1 kg roastbeef
4 spsk. olie
1.5 tsk. salt, peber
DESUDEN
Evt. smør
Spidskål, fint strimlet
3 fra 26 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

KOLDHÆVEDE SANDWICHBOLLER

Rør fordejen sammen, dæk med film og stil til hævning mindst 8 timer ved stuetemperatur

2
Færdig

Rør gær, vand og fordej sammen, herefter de to slags mel og salt, og ælt godt igennem

3
Færdig

Stil til hævning mindst 8 timer i køleskab

4
Færdig

Form til store boller og stil til efterhævning i 1,5 time

5
Færdig

Pensl med lidt olie og bag ca. 25 minutter i en 225 grader varm ovn – gerne på bagesten

6
Færdig

HJEMMELAVET REMOULADE

Start med de lynsyltede pickles, som lige skal køle af bagefter:

7
Færdig

Skær gulerod, løg og æble i bittesmå tern - bland med eddike og sukker - kog op - kog 1 minut - hæld væden fra - og stil til afkøling

8
Færdig

Rør majonæse med resten af ingredienserne (minus kapers)

9
Færdig

Vend de afkølede pickles og kapers i dressingen

10
Færdig

Remouladen må gerne trække nogle timer før brug

11
Færdig

HJEMMELAVEDE RISTEDE LØG

Sæt olien over ved middelvarme i en mellemstor gryde - så er den perfekt varm, når du har snittet løgene

12
Færdig

Skræl løgene, skær dem i halve og skær i tynde (halve) skiver

13
Færdig

Hæld løgene ned i den varme olie på én gang - de skal småkoge lige fra starten

14
Færdig

Lad løgene stå og småkoge, til de bliver lysebrune - det tager 20-25 minutter - rør et par gange undervejs

15
Færdig

Fisk de ristede løg op på fedtsugende papir (køkkenrulle) - drys med lidt fint salt - og pak dem helt ind i papiret, så det suger fra alle sider

16
Færdig

Spis løgene, når de er kølet af - eller opbevar i en lufttæt beholder

17
Færdig

PEBERROD

Skræl peberroden og riv den groft

18
Færdig

Bland en lille smule eddike, salt og sukker med peberroden, så den ikke bliver brun

19
Færdig

Opbevar i en lufttæt beholder indtil brug

20
Færdig

ROSASTEGT ROASTBEEF

Læg kødet i kogende vand, der lige dækker, og kog 15 minutter

21
Færdig

Varm olien godt op og rist kødet ved høj varme, til der er brun stegeskorpe hele vejen rundt

22
Færdig

Vend roastbeefen i salt og peber

23
Færdig

Lad hvile 15 minutter og skær i tynde skiver

24
Færdig

FÆRDIGGØRELSE

Er bollerne ikke helt friskbagte, skal de lige varmes først – må gerne være sprøde

25
Færdig

Flæk en bolle, smør evt. med lidt smør og drys strimlet spidskål underst

26
Færdig

Dæk med et lag tynde skiver roastbeef

27
Færdig

Fordel en stor spsk. remoulade over roastbeefen

28
Færdig

Drys med ristede løg og peberrod

29
Færdig

Klap sandwichen sammen – og spis glad

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Julens nemmeste vaniljekranse
forrige
Opskrift: Julens nemmeste vaniljekranse
Opskrift: Hjemmelavet isdessert
næste
Opskrift: Hjemmelavet isdessert
Opskrift: Julens nemmeste vaniljekranse
forrige
Opskrift: Julens nemmeste vaniljekranse
Opskrift: Hjemmelavet isdessert
næste
Opskrift: Hjemmelavet isdessert

Tilføj Din Kommentar