Ingredienser
-
500 g rabarber
-
125 g sukker
-
500 g jordbær
Et par ord om vores opskrift
I gamle dage kogte mormor rødgrød af alle havens bær. Og hun gjorde det grundigt, kogte bærrene helt i smadder, så man ikke kunne identificere, hvad der var hvad. Fint nok – med en fed klat fløde på smagte det jo pragtfuldt alligevel.
I dag kan rødgrød bestå alene af rabarber og jordbær. Plus vanilje, sukker, vand, jævning mv. Og ja, det kan stadig være svært at smage, hvad der er hvad.
Både jordbær og rabarber indeholder masser af vand. Derfor kan man undre sig over, hvorfor alle opskrifter foreskriver ekstra vand – og derefter mel for at jævne det. Drop ekstra vand og mel og glæd dig over den rene, fine smag af jordbær og rabarber.
Og apropos den rene, fine smag af jordbær og rabarber: Drop også vaniljen! Indrømmet, det er aldrig sket før, at vi på Spicy Twist anbefaler at droppe krydderier – men med denne enkle og lækre rødgrød er vanilje simpelt hen et forstyrrende element.
Servér rødgrød med fløde. Eller uden. Eller med flødeskum pisket med vaniljesukker.
Ingredienser
500 g rabarber | |
125 g sukker | |
500 g jordbær |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær de rensede rabarber i 1 cm lange stykker |
2
Færdig
|
Bland med sukker i en gryde og ‘steg’ ved ret høj varme i 4-5 minutter og under omrøring, til rabarberne har afgivet en del væde og begynder at koge ud |
3
Færdig
|
Tilsæt de halverede jordbær, skru lidt ned for varmen, læg låg på gryden og lad bærrene koge med 3-4 minutter |
4
Færdig
|
Sluk for varmen og lad rødgrøden trække et par minutter under låg |