Ingredienser
-
1 lammeculotte (ca. 500 g)
-
Rosmarin-crust
-
0.75 dl rasp
-
2 fed hvidløg
-
2 spsk. rosmarin, hakket
-
2 spsk. olivenolie
-
0.75 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Lammeculotte er virkelig en delikatesse. Hvis du behandler kødet ordentligt, bliver det perfekt mørt og saftigt – og med den rette krydring forsvinder den let uldede smag, som lammekød kan have.
Lammeculotter sælges i 2 forskellige udgaver: Enten som små, aflange stykker kød (ofte er der 2 stk. i en pakke) eller som en traditionel, trekantet culottesteg.
Vi har en fin, trekantet lammeculotte på ca. 500 gram. Den fortjener helt klart et krydret kys fra Italien – med rosmarin og hvidløg. De to skønne smagsgivere blandes med rasp, olie, salt og peber – og bliver til en let sprød crust hele vejen rundt om stegen.
Før du pakker lammeculotten ind i rosmarin-crust, skal du pudse det værste fedt og sener af, så kødet er lige til at spise, når det kommer ud af ovnen.
Du skal ikke tage dig af, at crusten ikke hænger så godt fast på kødet, hverken i starten, eller når du skærer pæne skiver ud efter stegning. Ideen er, at du øser den bagte, let sprøde raspblanding hen over kødet ved servering.
Bruger du stegetermometer, skal kernetemperaturen i kødet ende med at være mellem 58 og 65 grader. 58 grader er meget rosa, 65 grader er gennemstegt, men ikke tørt.
Som tilbehør til lammeculotte i ovn passer disse to salater godt: Bønnesalat med bacon og rødløg og italiensk tomatsalat (caprese).
Vil du servere et godt glas vin til lammeculotten, er pinot noir ikke det værste, du kunne vælge.
Ingredienser
1 lammeculotte (ca. 500 g) | |
Rosmarin-crust |
|
0.75 dl rasp | |
2 fed hvidløg | |
2 spsk. rosmarin, hakket | |
2 spsk. olivenolie | |
0.75 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag lammeculotten ud af køleskabet 1 time, inden den skal i ovnen |
2
Færdig
|
Puds så meget fedt og sener af lammeculotten, som du lige orker |
3
Færdig
|
Bland ingredienser til crust sammen |
4
Færdig
|
Smør et lille ovnfast fad med olie |
5
Færdig
|
Tryk crust hele vejen rundt om kødet, anbring i fadet og drys resten over |
6
Færdig
|
Bag 40 minutter midt i en 175 grader varm ovn |
7
Færdig
|
Lad trække 10 minutter, før du skærer ud I tynde skiver |
8
Færdig
|
Øs rosmarin-crust over kødet ved servering |