Opskrift: Rosastegt italiensk lammeculotte i ovn
med rosmarin-crust

Opskrift: Rosastegt italiensk lammeculotte i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 lammeculotte (ca. 500 g)
Rosmarin-crust
0.75 dl rasp
2 fed hvidløg
2 spsk. rosmarin, hakket
2 spsk. olivenolie
0.75 tsk. salt, peber

Smørmørt lammekød med lækkert krydret knas

Ingredienser

  • Rosmarin-crust

Et par ord om vores opskrift

Del

Lammeculotte er virkelig en delikatesse. Hvis du behandler kødet ordentligt, bliver det perfekt mørt og saftigt – og med den rette krydring forsvinder den let uldede smag, som lammekød kan have.

Lammeculotter sælges i 2 forskellige udgaver: Enten som små, aflange stykker kød (ofte er der 2 stk. i en pakke) eller som en traditionel, trekantet culottesteg.

Står du med de små, aflange lammeculotter, finder du en opskrift og stegetider her – lammeculotte som i Mellemøsten.

Vi har en fin, trekantet lammeculotte på ca. 500 gram. Den fortjener helt klart et krydret kys fra Italien – med rosmarin og hvidløg. De to skønne smagsgivere blandes med rasp, olie, salt og peber – og bliver til en let sprød crust hele vejen rundt om stegen.

Før du pakker lammeculotten ind i rosmarin-crust, skal du pudse det værste fedt og sener af, så kødet er lige til at spise, når det kommer ud af ovnen.

Du skal ikke tage dig af, at crusten ikke hænger så godt fast på kødet, hverken i starten, eller når du skærer pæne skiver ud efter stegning. Ideen er, at du øser den bagte, let sprøde raspblanding hen over kødet ved servering.

Bruger du stegetermometer, skal kernetemperaturen i kødet ende med at være mellem 58 og 65 grader. 58 grader er meget rosa, 65 grader er gennemstegt, men ikke tørt.

Som tilbehør til lammeculotte i ovn passer disse to salater godt: Bønnesalat med bacon og rødløg og italiensk tomatsalat (caprese).

Vil du servere et godt glas vin til lammeculotten, er pinot noir ikke det værste, du kunne vælge.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Tag lammeculotten ud af køleskabet 1 time, inden den skal i ovnen

2
Færdig

Puds så meget fedt og sener af lammeculotten, som du lige orker

3
Færdig

Bland ingredienser til crust sammen

4
Færdig

Smør et lille ovnfast fad med olie

5
Færdig

Tryk crust hele vejen rundt om kødet, anbring i fadet og drys resten over

6
Færdig

Bag 40 minutter midt i en 175 grader varm ovn

7
Færdig

Lad trække 10 minutter, før du skærer ud I tynde skiver

8
Færdig

Øs rosmarin-crust over kødet ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Limemarinerede laksebøffer på grill
forrige
Opskrift: Limemarinerede laksebøffer på grill
Opskrift: The Original London Lemonade
næste
Opskrift: The Original London Lemonade
Opskrift: Limemarinerede laksebøffer på grill
forrige
Opskrift: Limemarinerede laksebøffer på grill
Opskrift: The Original London Lemonade
næste
Opskrift: The Original London Lemonade