Ingredienser
-
500 g selleri, skrællet
-
2 fed hvidløg, knust
-
75 g parmesan, revet
-
75 g mel
-
3 æg
-
3 spsk. olie
-
1 tsk. rosmarin
-
1 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Selleribøf er en af de ældste former for vegetarbøf, vi kender. Igennem tiden har mange kødspisere rynket på næsen ved tanken om at få serveret selleribøffer i stedet for rigtigt kød – men heldigvis er tiderne jo ved at ændre sig, så vegetarretter bliver mere og mere populære.
Denne opskrift på selleribøf løser flere af de kendte problemer med retten:
- Smagen. Med parmesan, rosmarin og hvidløg får denne nye type selleribøffer en mere kompleks og raffineret smag til forskel fra de gammeldags selleribøffer, der ærlig talt var lidt kedelige at tygge i.
- Håndteringen. Ved at stege selleribøfferne i ovnen slipper du for besværet med at vende en porøs fars på panden. Mangen selleribøf er endt som håbløst smulder, når kokken prøvede at vende den på panden.
- Fedtindholdet. Med ovnstegning kan du nøjes med at bruge 3 spsk. olie alt i alt. Ved traditionel pandestegning suger selleribøffer fedtstof som en svamp. Hurra, pludselig er selleribøffer altså en virkelig sund ret, der ikke sætter sig på sidebenene.
Som navnet svagt antyder, kan du bruge en selleribøf i stedet for kød. Den smager for eksempel fortrinligt med persillesovs og kartofler. Men disse faste, flotte selleribøffer er også uhyre anvendelige som tilbehør – fx til rigtige bøffer eller oksemørbrad – for i smag struktur minder de meget om kartoffelrösti og kan bruges præcis lige sådan.
Du får 10 pæne selleribøffer ud af denne portion. De smager fantastisk både varme, lune og kolde.
Ingredienser
500 g selleri, skrællet | |
2 fed hvidløg, knust | |
75 g parmesan, revet | |
75 g mel | |
3 æg | |
3 spsk. olie | |
1 tsk. rosmarin | |
1 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Riv sellerien eller kør den hurtigt i foodprocessoren |
2
Færdig
|
Rør alle ingredienser sammen til en fugtig fars |
3
Færdig
|
Form med hænderne 10 flade, runde bøffer på et stykke bagepapir |
4
Færdig
|
Bag 25 minutter midt i en 225 grader varm ovn |