Opskrift: Sprød og lækker selleribøf i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g selleri, skrællet
2 fed hvidløg, knust
75 g parmesan, revet
75 g mel
3 æg
3 spsk. olie
1 tsk. rosmarin
1 tsk. salt, peber

Opskrift: Sprød og lækker selleribøf i ovn

med parmesan og rosmarin

10 smukke, sunde selleribøffer næsten uden fedtstof

Tilhører:
  • Billig mad
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Selleribøf er en af de ældste former for vegetarbøf, vi kender. Igennem tiden har mange kødspisere rynket på næsen ved tanken om at få serveret selleribøffer i stedet for rigtigt kød – men heldigvis er tiderne jo ved at ændre sig, så vegetarretter bliver mere og mere populære.

Denne opskrift på selleribøf løser flere af de kendte problemer med retten:

  • Smagen. Med parmesan, rosmarin og hvidløg får denne nye type selleribøffer en mere kompleks og raffineret smag til forskel fra de gammeldags selleribøffer, der ærlig talt var lidt kedelige at tygge i.
  • Håndteringen. Ved at stege selleribøfferne i ovnen slipper du for besværet med at vende en porøs fars på panden. Mangen selleribøf er endt som håbløst smulder, når kokken prøvede at vende den på panden.
  • Fedtindholdet. Med ovnstegning kan du nøjes med at bruge 3 spsk. olie alt i alt. Ved traditionel pandestegning suger selleribøffer fedtstof som en svamp. Hurra, pludselig er selleribøffer altså en virkelig sund ret, der ikke sætter sig på sidebenene.

Som navnet svagt antyder, kan du bruge en selleribøf i stedet for kød. Den smager for eksempel fortrinligt med persillesovs og kartofler. Men disse faste, flotte selleribøffer er også uhyre anvendelige som tilbehør – fx til rigtige bøffer eller oksemørbrad – for i smag struktur minder de meget om kartoffelrösti og kan bruges præcis lige sådan.

Du får 10 pæne selleribøffer ud af denne portion. De smager fantastisk både varme, lune og kolde.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Riv sellerien eller kør den hurtigt i foodprocessoren

2
Færdig

Rør alle ingredienser sammen til en fugtig fars

3
Færdig

Form med hænderne 10 flade, runde bøffer på et stykke bagepapir

4
Færdig

Bag 25 minutter midt i en 225 grader varm ovn

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 700 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Majs blinis med røget laks
forrige
Opskrift: Majs blinis med røget laks
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
næste
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
Opskrift: Majs blinis med røget laks
forrige
Opskrift: Majs blinis med røget laks
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi
næste
Opskrift: Tyrkisk linsesuppe – kirmizi mercimek corbasi

Tilføj Din Kommentar