Ingredienser
-
400 g ægnudler
-
3 spsk. olie
-
400 g svampe (gerne østershatte)
-
4 forårsløg
-
2 gulerødder
-
2 peberfrugter
-
2 fed hvidløg
-
0.5 spidskål
-
Lo Mein-sauce
-
2 dl grøntsagsbouillon
-
4 spsk. hoisinsauce
-
4 spsk. soya
-
2 spsk. olivenolie
-
2 spsk. majsstivelse
Et par ord om vores opskrift
Lo mein er de kinesiske ord for en ret med ægnudler. I retten indgår altid forskellige grøntsager, måske kød, fisk eller skaldyr samt en særlig lo mein-sauce.
I USA er lo mein-retter blandt de mest populære takeaway-bestillinger i kinesiske fastfood-shops. I mange år har Chicken Lo Mein været topscorer, men Veggie Lo Mein (altså den vegetariske version) bliver mere og mere efterspurgt.
Se også vores opskrift på kylling lo mein.
Der findes også en version, som hedder chow mein. Her bliver nudlerne lynstegt, men ellers er det de samme ingredienser.
Vegetarisk lo mein er noget af det bedste, du kan servere for familie og venner på en af ugens grønne dage. ALLE kan lide de blide, rare smage fra bløde ægnudler, sprøde grøntsager og virkelig skøn sauce. Lo mein er comfort food, når det er allermest hyggeligt.
Samtidig tæller det jo også på plussiden, at vegetarisk lo mein er hurtig mad: Det behøver ikke tage dig mere end 25 minutter, fra du trisser ud i køkkenet, til du kan sætte mad på bordet.
Et par ord om ingredienserne:
- Nudlerne. Som udgangspunkt skal du bruge ægnudler, men ønsker du en vegansk variant, kan de hvide risnudler naturligvis også gå an. Spaghetti er også en mulighed, hvis du ikke har nudler.
- Grøntsagerne. Du kan bruge alt muligt grønt i en vegetarisk lo mein. Svampe er en god idé, fordi de giver retten umami. Vi fik fat i nogle dejlige østershatte, men ellers havde markchampignon også været fine. Desuden fintsnittet spidskål, gulerødder, forårsløg og peberfrugter.
- Saucen. I en lo mein-sauce indgå hoisinsauce, som du finder i asiatiske butikker og velassorterede supermarkeder. Du kan også bruge østerssauce som alternativ til hoisinsauce. Både hoisinsauce og østerssauce er tykt flydende samt en smule salte og en smule søde.
God fornøjelse med din vegetariske lo mein.
Ingredienser
400 g ægnudler | |
3 spsk. olie | |
400 g svampe (gerne østershatte) | |
4 forårsløg | |
2 gulerødder | |
2 peberfrugter | |
2 fed hvidløg | |
0.5 spidskål | |
Lo Mein-sauce |
|
2 dl grøntsagsbouillon | |
4 spsk. hoisinsauce | |
4 spsk. soya | |
2 spsk. olivenolie | |
2 spsk. majsstivelse |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken |
2
Færdig
|
Rør Lo Mein-saucen sammen i en lille skål |
3
Færdig
|
Skær svampene i mindre stykker og steg i olien på en hed pande, til de begynder at smide væske og tage farve |
4
Færdig
|
Skær de øvrige grøntsagerne tyndt ud (gem løgtoppene til pynt) og steg sammen med svampene i 3-4 minutter - der skal stadig være bid i |
5
Færdig
|
Hæld nudlerne på panden sammen grøntsagerne, hæld saucen over og steg 1-2 minutter, til saucen størkner og klæber til nudlerne |
6
Færdig
|
Pynt med de grønne løgtoppe og servér rygende varmt |