Opskrift: Vegetariske empanadas med kartoffel og porre
- soltørret tomat og timian

Opskrift: Vegetariske empanadas med kartoffel og porre

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Fyld
500 g kartofler, kogt
4 spsk. olie
2 store porrer
1 spsk. timian
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
1 fed hvidløg, knust
24 soltørrede tomater
Dejen
350 g hvedemel
4 spsk. olie
0.5 tsk. salt
2.5 dl kogende vand

Hurtig, fedtfattig dej uden æg

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Fyld

  • Dejen

Et par ord om vores opskrift

Del

Faktisk er disse empanadas med grøntsagsfyld 100% veganske, for der kommer hverken masser af smør eller æg i dejen, som der ellers ofte gør. Og fyldet omfatter kun skønne, grønne sager.

Dejen er utroligt enkel. Den består af mel, olie, salt og kogende vand. Det giver en smidig dej, der er let at arbejde med. Og som ikke først skal i køleskab, før du kan rulle den ud. På 5-10 minutter har du dejen klar.

Når dejen er bagt, bliver den lidt stiv og snobrødsagtig. Den smager dejligt, men for at give lidt smæk på smage og teksturer vil vi klart anbefale at servere en saftig salsa verde til (evt. uden ansjoser). Du kan også lave en dejlig grønkålspesto, hvis det er ok at spise parmesanost.

Og nu vi er ved tilbehøret til disse vegetariske empanadas, så er en sprød råkost jo altid et hit blandt unge og gamle og alle os midt imellem. Skal det være mere sydamerikansk, så servér en tomatsalsa.

Grøntsagsfyldet i de vegetariske empanadas består primært af moste kartofler, porrer, soltørrede tomater, timian og hvidløg. Samt salt og et lille drys chiliflager, forstås.

Se også vores opskrift på chilenske empanads de pino med æg og kødfyld.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Start med at lave fyldet og lad det køle en smule af, mens dejen bagefter bliver færdig på ganske få minutter

2
Færdig

Skær kartoflerne i små stykker og kog 10 minutter i usaltet vand - mos dem groft

3
Færdig

Varm olien op på en pande og steg porreskiver bløde med krydderierne

4
Færdig

Bland de moste kartofler, porrer og hvidløg sammen

5
Færdig

Så er det tid til dejen - det tager max. 10 minutter:

Rør mel, olie og salt sammen - og rør herefter det kogende vand i dejen

6
Færdig

Ælt dejen hurtigt sammen og del i 8 kugler

7
Færdig

Rul kuglerne ud til cirkler på ca. 20 cm i diameter

8
Færdig

Læg godt med fyld - inkl. 3 soltørrede tomater - på den ene halvdel af dejen og vend den anden halvdel henover

9
Færdig

Tryk kanterne sammen med en gaffel

10
Færdig

Pensl empanadas med lidt olie og bag dem ca. 15 minutter midt i en 220 grader varm ovn

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
forrige
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
næste
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
forrige
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
næste
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita