Ingredienser
-
Dej
-
375 g mel
-
200 g smør
-
0.75 dl vand
-
1 æg
-
1 tsk. salt
-
Fyld
-
3 spsk. vand
-
2 spsk. æbleeddike
-
1 spsk. kanel
-
1 spsk. vaniljesukker
-
75 g sukker
-
3 æbler i tynde både
-
100 g lyse rosiner
-
100 g grofthakkede mandler
-
Pensling
-
20 g smør
Et par ord om vores opskrift
Der er nogle ting, man kan spise døgnet rundt. Til morgenmad, til frokost, som snack eller mellemmåltid, til eftermiddagskaffen, til aftenteen… Disse æblelommer er netop så bredt anvendelige. De smager godt ved enhver lejlighed.
I Østeuropa ville man nok kalde æblelommerne for pirogger med æblefyld. Og som fx pirogger med kødfyld er dejen ikke sød. Der er heller ikke så meget sukker i fyldet, så æblelommerne bliver bestemt ikke hvinende sød.
Foretrækker du mere søde kager, så put evt. 25 g ekstra sukker i fyldet. Du kan også erstatte vand og æbleeddike med æblemost, der jo er lidt sødere.
Og nu vi er ved det: Har du ikke lyse rosiner, smager almindelige rosiner akkurat lige så godt.
Du kan bruge alle mulige slags æbler i fyldet. Det skal helst bare være en sort, der bliver blød, når den får varme. Æblerne behøver bestemt ikke at smatte helt ud, men de skal helst ende med at være lidt bløde.
Du får 15-16 æblelommer du af denne portion, og de fleste kan nok ikke spise mere end to stykker. Frys de overskydende æblelommer ned og tø op, når de skal bruges.
Ingredienser
Dej |
|
375 g mel | |
200 g smør | |
0.75 dl vand | |
1 æg | |
1 tsk. salt | |
Fyld |
|
3 spsk. vand | |
2 spsk. æbleeddike | |
1 spsk. kanel | |
1 spsk. vaniljesukker | |
75 g sukker | |
3 æbler i tynde både | |
100 g lyse rosiner | |
100 g grofthakkede mandler | |
Pensling |
|
20 g smør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Hæld alle ingredienser til dej i en skål og nulr lynhurtigt sammen med fingrene |
2
Færdig
|
Hæld vand, æbleeddike, kanel, vaniljesukker og sukker i bunden af en pande, læg æblebåde, rosiner og mandler oveni |
3
Færdig
|
Steg fyldet ved middelvarme, til æblebådene begynder at blive bløde, væden er fordampet, og fyldet bliver klistret - det tager ca. 10 minutter - køl lidt af |
4
Færdig
|
Rul dejen tyndt ud på meldækket bord og del i firkanter à 10 x 10 cm - af grundportionen bliver der 15-16 stykker |
5
Færdig
|
Læg ca. 1 spsk. fyld på hver firkant, fold dejen på tværs til en trekant og tryk kanterne sammen med en gaffel |
6
Færdig
|
Anbring æblelommerne på en bageplade med bagepapir (de kan lige være på én plade, hvis du lægger dem tæt) - pensl med smeltet smør |
7
Færdig
|
Bag æblelommerne ca. 30 minutter midt i en 175 grader varm ovn |
8
Færdig
|
Skru op til 225 grader og giv æblelommerne 5 minutter mere for at give dem farve |
9
Færdig
|
Lad køle af på en bagerist |