Opskrift: Rigtige gammeldags benløse fugle
- uden fløde og tomat i sovsen

Opskrift: Rigtige gammeldags benløse fugle

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
600 g oksetykkam
8 lillefingertykke stænger af røget spæk eller bacon
30 g smør
1 gulerod
1 løg
3 laurbærblade
10 korn allehånde, knust
10 peberkorn, knust
1.5 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. eddike
5 dl kogende vand
40 g smør
4 spsk. mel
Kulør

Glæd dig til smørmørt kød i verdens bedste brune sovs

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

I gamle dage, før verden og køkkenskriveriet gik af lave – dengang mormor regerede bag komfuret – var opskrifterne ofte enklere end nu om dage.

Råvarerne i en ret som benløse fugle var først og fremmest fremragende oksekød og rigtigt røget spæk, som gav en fantastisk smag til den brune sovs, når det havde simret i den store, sorte jerngryde i en time eller to.

Mormor behøvede overhovedet ikke at ty til ‘billige’ tricks som fløde, tomatpuré og bouillonterninger i sine benløse fugle. Hendes sovs smagte alligevel forrygende.

Her på Spicy Twist søger vi tilbage til rødderne med vores benløse fugle. Vi har fundet et godt stykke tykkam (kunne også være bov, klump eller inderlår), skåret i 1 cm tykke skiver à 75 gram, som vi så banker halvt så tykke og vikler omkring lillefingertykke stænger af røget spæk (kunne være bacon).

De buttede kødruller lukkes ved hjælp af kødnåle eller sejlgarn, så spækket bliver, hvor det er.

Og nej – der skal ikke gulerod med ind i kødrullerne! Guleroden får kun lov til at liste sig ned i gryden, fordi den skal koge med og give smag til sovsen, før den sies fra.

Kødet skal nu brunes og herefter simre i halvtimes tid med vand, urter og krydderier. Til sidst sier du skysovsen, jævner med en smørbolle og farver med et par dryp kulør. Spørgsmålet er, om der findes nogen bedre brun sovs i hele verden? Mormor ville i hvert fald have været stolt af dig.

Kun én slags tilbehør duer, hvis det skal være benløse fugle, som mormor lavede dem: En god gammeldags kartoffelmos. Og et glas kraftig rødvin, forstås.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Skær kødet i ca. 1 cm tykke ‘bøffer’ (vægt pr. styk ca. 75 gram) og bank dem flade, så de bliver ca. 20 x 7,5 cm store

2
Færdig

Læg en stang røget spæk eller bacon på tværs af hver ‘bøf’ og rul kødet sammen til en tyk pølse - hold det sammen med en kødnål eller sejlgarn

3
Færdig

Varm fedtstoffet op i en solid gryde og brun kødet godt af på alle sider

4
Færdig

Tilsæt gulerod og løg i store stykker og steg med 1 minut

5
Færdig

Tilsæt krydderier, eddike og vand og småkog 90 minutter under låg

6
Færdig

Fisk de benløse fugle op og si sovsen

7
Færdig

Ælt smør og mel sammen til en smørbolle og pisk i sovsen sammen med nogle dråber kulør

8
Færdig

Lad småkoge 5 minutter, før du lægger de benløse fugle tilbage i sovsen og serverer rygende varme

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
forrige
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
Opskrift: Hjemmelavet juice af hvidkål, æble og ingefær
næste
Opskrift: Hjemmelavet juice af hvidkål, æble og ingefær
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
forrige
Opskrift: Ægte italiensk gelato (grundopskrift)
Opskrift: Hjemmelavet juice af hvidkål, æble og ingefær
næste
Opskrift: Hjemmelavet juice af hvidkål, æble og ingefær