Opskrift: Genial flødekaramel / saltkaramel
Så let forvandler du en dåse kondenseret mælk til karamel

0 0
Opskrift: Genial flødekaramel / saltkaramel

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 ds. kondenseret mælk à ca. 400 gram
Evt. flagesalt

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Er du også vild med blød karamel? Så kan du glæde dig over, at det er pærelet at lave din egen geniale flødekaramel af blot 1 ingrediens: Kondenseret mælk.

Kondenseret mælk kan købes på dåse i de fleste supermarkeder. Produktet, der består af mælk og sukker, er let cremet i konsistensen. Farven er lys beige.

Hvis du koger kondenseret mælk kraftigt ind, skifter farven til lysebrun – og så er din karamel klar! Denne karamel kaldes i de spansktalende lande for dulce de leche.

I gamle dage smed man hele dåsen med kondenseret mælk i en gryde kogende vand, og 3 timer efter var indholdet i dåsen forvandlet til dulce de leche. Problemet med denne løsning er dåsens kemi, når den opvarmes – der kan opstå sundhedsskadelige forbindelser.

Derfor anbefales det at omhælde den kondenserede mælk på glas, som koges – eller, som vi gør, i et ovnfast fad, som anbringes i et større fad med vand (vandbad), dækkes med stanniol og bager 3 timer i en 200 grader ovn. Voilá!

Som sagt: Den almindelige flødekaramel (dulce de leche) består udelukkende af kondenseret mælk. Ønsker du at lave den überlækre saltkaramel, drysser du blot flagesalt på karamelmassen, når du tager den ud af ovnen. Hvor svært kan det være?

5 måder at bruge dulce de leche

Hvis det lykkes at stoppe dig selv og ikke bare guffe al karamellen med ske, når du tager den ud af ovnen, så er der mange måder at bruge dulce de leche på. Fx:

  • På grød
  • I pandekager
  • Som kage-topping
  • Som pålæg på brød og boller
  • Som “småkager” til kaffen serveret på teskeer

Du kan også lave din egen karamel-is: Pisk ½ liter piskefløde til skum, rør sammen med den afkølede dulce de leche og frys ned. Mums filibaba!

Ingredienser

Antal personer:
1 ds. kondenseret mælk à ca. 400 gram
Evt. flagesalt

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld den kondenserede mælk i et ovnfast fad (fx 25 x 20 cm) – dæk tæt med stanniol

2
Færdig

Anbring fadet i et større ovnfast fad – hæld kogende vand heri, til det står halvvejs oppe af det lille fad (vandbad)

3
Færdig

Bag 3 timer midt i en 200 grader varm ovn – supplér evt. med mere kogende vand undervejs

4
Færdig

Ønsker du saltkaramel, så drys med flagesalt, når karamellen tages ud af ovnen

5
Færdig

Omhæld karamellen i en skål og pisk kraftigt 1 minuts tid med et piskeris for at få en helt glat konsistens

6
Færdig

Karamellen kan opbevares på køl i mindst 1 uge

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.500 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Boeuf en daube provençal – gryderet med oksekød
forrige
Opskrift: Boeuf en daube provençal – gryderet med oksekød
Tørret banan – bananchips – banansnack
næste
Opskrift: Tørret banan – bananchips – banansnack
Boeuf en daube provençal – gryderet med oksekød
forrige
Opskrift: Boeuf en daube provençal – gryderet med oksekød
Tørret banan – bananchips – banansnack
næste
Opskrift: Tørret banan – bananchips – banansnack

Tilføj Din Kommentar