Opskrift: Nem friteret mørksej med karrydressing

0 0
Opskrift: Nem friteret mørksej med karrydressing

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
400 g mørksej (eller anden hvid fisk)
2 tsk. salt
3 dl solsikkeolie eller majsolie
Beignetdej
1 dl majsstivelse
1 dl danskvand
3 spsk. hvedemel
1 tsk. bagepulver
Karrydressing
4 spsk. græsk yoghurt
1 spsk. olivenolie
2 tsk. grov sennep
1 tsk. karry
0.5 tsk. salt

Sådan får du børn (og mænd) til at spise fisk

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Beignetdej

  • Karrydressing

Et par ord om vores opskrift

Del

Lad os starte med at konstatere, at dette er måden at få alle mennesker til at spise fisk. Friteret filet af mørksej smager sindssygt godt, og der er ingen ben i kræet. Fisken bliver sprød at bide i, og kødet bliver blødt og saftigt.

Opskriften siger, at du skal bruge mørksej. Det er nemlig en ret billig fisk. Men, men, men – du kan altså lige så godt bruge lyssej, torsk, kuller, kulmule eller sågar rejer.

Friteret fisk, tænker du – uha, er det ikke frygteligt fedt? Svaret er: Nej, overhovedet ikke. Vi brugte 3 dl solsikkeolie til at stege i, og da vi var færdige, målte vi omhyggeligt op, at der var 2,9 dl solsikkeolie tilbage! Næsten intet af fedtstoffet hang ved fisken.

Hvis du steger fx fiskefrikadeller eller paneret fiskefilet på panden, opsuges næsten alt fedtstoffet i fisken. Så denne opskrift på friteret fisk er det modsatte af fedende.

Men er det ikke frygtelig besværligt? tænker du måske. Heller ikke. Se bare her:

  • Skær fisken i mundrette stykker og vend i salt
  • Rør en tyndtflydende beignetdej sammen af mel, majsstivelse, bagepulver og danskvand – lad dejen stå i 15 minutter
  • Sæt olien over i en lille gryde ved høj varme
  • Mens olien varmer op, hælder du fisken ned i beignetdejen og vender rundt
  • Fisk 2-3 stykker fisk op ad gangen og sænk ned i olien
  • Steg ca. 2 minutter på hver side, tag op med en hulske og læg på køkkenrulle
  • Steg en portion til – og tænk engang; det sprøjter ikke spor!

Som tilbehør til den friterede fisk foreslår vi en dejlig, mild karrydressing. Men det kan også være en hjemmelavet remoulade. Og nemme pommes frites i ovn. Og måske en fræk fennikelsalat med æble.

… og en iskold øl!

Ingredienser

Antal personer:
400 g mørksej (eller anden hvid fisk)
2 tsk. salt
3 dl solsikkeolie eller majsolie
Beignetdej
1 dl majsstivelse
1 dl danskvand
3 spsk. hvedemel
1 tsk. bagepulver
Karrydressing
4 spsk. græsk yoghurt
1 spsk. olivenolie
2 tsk. grov sennep
1 tsk. karry
0.5 tsk. salt
4 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær fisken i store, mundrette stykker og vend med saltet

2
Færdig

Rør beignetdejen sammen og lad stå i 15 minutter

3
Færdig

Mens beignetdejen trækker, kan du røre karrydressingen sammen

4
Færdig

Sæt olien over ved høj varme i en lille gryde

5
Færdig

Hæld fisken ned i beignetdejen og vend rundt

6
Færdig

Fisk 2-3 stykker fisk op ad gangen og sænk ned i den kogende olie - det skal virkelig syde, men det sprøjter ikke

7
Færdig

Steg ca. 2 minutter på hver side, til fisken bliver lysebrun - vend og steg ca. 2 minutter på den anden side

8
Færdig

Tag fisken op med en hulske og læg til afdrypning på køkkenrulle

9
Færdig

Fortsæt med at stege et nyt hold fisk

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Oksekoed-i-oesterssovs
forrige
Opskrift: Oksekød i østerssovs
Langtidsstegt-oksespidsbryst-Texas-Style-ish
næste
Opskrift: Langtidsstegt oksespidsbryst Texas Style-ish
Oksekoed-i-oesterssovs
forrige
Opskrift: Oksekød i østerssovs
Langtidsstegt-oksespidsbryst-Texas-Style-ish
næste
Opskrift: Langtidsstegt oksespidsbryst Texas Style-ish

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here