Ingredienser
-
3 æggehvider
-
160 g kokosmel
-
160 g sukrin
Et par ord om vores opskrift
Alle mennesker elsker gammeldags kokosmakroner. De smager som at komme hjem til mormor på en af hendes bedre dage.
Men vi ved også, at vi ikke må spise for mange af de herlige kokosmakroner. Det høje sukkerindhold giver bildæk på maven og huller i tænderne. Og blodsukkeret stiger faretruende, jo flere vi spiser.
Tænk om igen! For med sødemidlet sukrin bliver usundt vendt til sundt. Sukrin ligner sukker og er sødt som sukker, men har ikke sukkerets skadelige bivirkninger. Sukrin består af naturligt, fermenteret sukkeralkohol. Der er ingen kalorier i, det giver ikke tandskader, det får ikke blodsukkeret til at stige (glykæmisk indeks 0), tværtimod virker det som en antioxidant.
Kilde: https://www.med24.dk/soedemiddel-og-sukkererstatning
Sukrin er måske markedets bedste alternativ til sukker. Det har kun én stor ulempe: Det er møgdyrt.
En anden ulempe er, at sukrin smager lidt syntetisk, når det bruges i store mængder – fx i disse kokosmakroner. Sukrin egner sig allerbedst i sammenhænge, hvor der kun skal bruges en smule ad gangen, og hvor der indgår andre kraftigere smage – fx dressinger og sovser.
Men prøv alligevel… Disse gammeldags kokosmakroner med sukrin er ekstremt nemme og hurtige at lave. Om godt 30 minutter kan du stå med en pladefuld friskbagte kokosmakroner.
- Rør æggehvider, kokos og sukrin sammen med en spiseske
- Form 12 pæne kokostoppe på et stykke bagepapir
- Bag 18 minutter midt i en 175 grader varm ovn
- Lad køle af 10 minutter på den varme bageplade
Værsgo at spise – med god samvittighed.
Ingredienser
3 æggehvider | |
160 g kokosmel | |
160 g sukrin |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør ingredienserne sammen i en skål med en spiseske |
2
Færdig
|
Brug fingrene til at forme 12 høje toppe på en bageplade belagt med bagepapir |
3
Færdig
|
Bag 18 minutter midt i en 175 grader varm ovn |
4
Færdig
|
Lad køle af 10 minutter på den varme bageplade |