Ingredienser
-
1 svinemørbrad
-
8 skiver røget skinke
-
1 spsk. soya
-
10 salvieblade
Et par ord om vores opskrift
Her får du en superlet opskrift på helstegt svinemørbrad på grill – med en raffineret smag af den populære italienske klassiker saltimbocca romana.
Saltimbocca er oprindeligt tyndt skåret kalvekød omviklet med salvieblade og prosciutto (røget skinke). Kombinationen kød-salvie-skinke er genial, og det er derfor nærliggende at benytte andre slags kød end de hundedyre kalveudskæringer. Vi har fx en version af saltimbocca med kyllingebryst.
Du skal med andre ord have fat i en håndfuld friske salvieblade og en pakke røget skinke, som du kan vikle om din svinemørbrad (hvor du lige har fjernet den seje hvide hinde først). Kan du ikke skaffe frisk salvie, vil timian eller rosmarin også smage godt i en snæver vending.
Både skinke og mørbrad skal ud af køleskabet 1 time, før der skal grilles. Stuetemperaturen gør skinken blød, så den lettere smyger sig om mørbrad og salvieblade. Hvis skinken ikke sidder helt tæt, så brug et par tandstikker til at fæstne den.
Vi bruger en kuglegrill til at stege mørbraden i. De glødende briketter er lagt i den ene halvdel af grillen, så mørbraden kan ligge i den anden halvdel og stege ca. 20 minutter ved indirekte varme. Til sidst giver du mørbraden 5 minutter direkte over briketterne, så skinken bliver knasende sprød.
Som sagt er stegetiden for en hel mørbrad på grill i alt 25 minutter. Kødets kernetemperatur skal være 62 grader, hvis du ønsker mørbraden saftig – og 68-69 grader, hvis mørbraden skal være helt gennemstegt.
Tilbehør til svinemørbrad på grill kunne fx være en frisk kold kartoffelsalat med rygeost, radiser og agurk og en fræk fennikelsalat med æble og et lille dryp pastis. Serverer du denne ret om sommeren, kommer du ikke uden om at byde dine medspisere på et glas kølig rosé.
Ingredienser
1 svinemørbrad | |
8 skiver røget skinke | |
1 spsk. soya | |
10 salvieblade |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag mørbrad og røget skinke ud af køleskabet 1 time, inden det skal bruges |
2
Færdig
|
Befri forsigtigt mørbraden for den seje sølvhinde, uden at kødet falder for meget fra hinanden |
3
Færdig
|
Smør mørbraden ind i lidt soya |
4
Færdig
|
Læg skinkeskiverne tæt sammen på et spækkebræt, så de overlapper hinanden, i samme længde som mørbraden |
5
Færdig
|
Læg en stribe salvieblade på skinken og dernæst mørbraden ovenpå |
6
Færdig
|
Kværn peber på mørbraden og læg en ny stribe salvieblade ovenpå |
7
Færdig
|
Rul nu skinken om mørbraden og klem den sammen med fingrene |
8
Færdig
|
Evt. kan du stikke tandstikker eller kødnåle i kødet for at holde sammen |
9
Færdig
|
Steg kødet 20 minutter i grillen ved indirekte varme |
10
Færdig
|
Steg kødet 5 minutter direkte over de glødende briketter, til skinken er sprød |