Opskrift: 25 gammeldags hjemmelavede romkugler
af kagerester, kakao, marmelade og rom

0 0
Opskrift: 25 gammeldags hjemmelavede romkugler

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g kagerester (eller fx en frisk sandkage)
4 spsk. kakao
4 spsk. abrikos- eller hindbærmarmelade
2 spsk. rom
Krymmel, kokos og/eller finthakkede nødder

Mmm, de ligner og smager som bagerens allerbedste romkugler

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Romkugler er et gammelt og godt eksempel på STOP MADSPILD. For lige som i studenterbrød er kagerester den vigtigste bestanddel i romkugler. I stedet for at smide de gamle kager ud fandt en kreativ bager ud af at blande dem med nogle gode sager, kalde dem romkugler – og voilá: De gamle kager fik et helt nyt liv.

Derfor har du nærmest PLIGT til at spise så mange romkugler som muligt. Jo flere du spiser, jo mere mindsker du madspildet! En såkaldt win win-situation.

Hvad er kagerester, spørger du? Tja, det kan være roulade, muffins, sandkage – alle mulige rester af tørre kager. Det gør ikke noget, at der er chokolade eller syltetøj eller glasur i kageresterne; det hele kan bruges i en hjemmelavet romkugle.

Ak! Hos Spicy Twist havde vi desværre ingen kagerester, så vi købte en billig sandkage i Netto. Det er du også velkommen til: I krig, kærlighed og romkugler gælder alle kneb.

Og hvad så? Jo, så smuldrer du bare kagen ned i en skål, hælder kakao, marmelade og rom ved – og mosler det hele sammen til en lidt fugtig dej. Enten med fingrene eller med en røremaskine. Denne del af romkuglerne tager 5 minutter.

Til sidst skal dine romkugler formes til kugler og rulles i krymmel, kokosmel eller finthakkede hasselnødder. Det tager godt 10 minutter.

Kort sagt: På 15 minutter står du med 25 mmmmumsede romkugler, der ligner og smager som noget, der er købt i dyre domme hos bageren.

Ingredienser

Antal personer:
500 g kagerester (eller fx en frisk sandkage)
4 spsk. kakao
4 spsk. abrikos- eller hindbærmarmelade
2 spsk. rom
Krymmel, kokos og/eller finthakkede nødder
4 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Smuldr kagen ned i en skål

2
Færdig

Tilføj kakao, marmelade og rom

3
Færdig

Brug fingrene eller en røremaskine til at køre skålens indhold til en lidt fugtig brun dej

4
Færdig

Form dejen til ca. 25 kugler og rul dem i krymmel eller noget andet sjovt

5
Færdig

Spis med det samme eller gem op til 1 uge i en lukket beholder i køleskabet

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Perfekte hjemmelavede ristede løg
forrige
Opskrift: Perfekte hjemmelavede ristede løg
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
næste
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
Opskrift: Perfekte hjemmelavede ristede løg
forrige
Opskrift: Perfekte hjemmelavede ristede løg
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn
næste
Opskrift: Hjemmelavede ristede græskarkerner i ovn

Tilføj Din Kommentar