Ingredienser
-
1 gulerod
-
1 lille løg
-
1 syrligt æble
-
0.5 dl æbleeddike
-
1 spsk. sukker
-
200 g majonæse
-
1 tsk. dijonsennep
-
1 tsk. karry
-
1 tsk. gurkemeje
-
0.5 tsk. salt
-
3 spsk. kapers
Et par ord om vores opskrift
Som så meget godt her i verden er remoulade opfundet i Frankrig. Og som så mange andre gode sager, der er opfundet i Frankrig, har vi danskere videreudviklet på opskriften og lavet vores egen version.
I Frankrig var remoulade oprindeligt tænkt som en lidt tyndere, kold sovs til kød. I Danmark er remoulade en tyk, gul substans, som vi med stort velbehag dynger over vores fritter, fiskefilet, fiskefrikadeller, roastbeef-sandwich og sågar hotdogs.
En gammeldags hjemmelavet remoulade på dansk skal være blød og cremet, hverken sur eller sød, og så må den gerne knase en smule. Danskernes remoulade må meget gerne smage en anelse af karry, men ikke for meget.
Der skal letsyltede grøntsager (pickles) i en rigtig gammeldags remoulade. Og dem laver vi lynhurtigt selv: Skær gulerod, løg og æble i bittesmå tern og kog 1 minut i en sjat eddike og lidt sukker. Sådan.
Desuden er kapers en nødvendighed. Dem køber vi dog på glas. Apropos: Bemærk, at vi i stedet for købte, syltede agurker bruger lynsyltet æble. Det er mindst lige så godt og meget billigere.
Selve dressingen er en blanding af majonæse, sennep, karry, salt – og gurkemeje til at give en gulere farve. Heldigvis smager gurkemeje ikke af meget, og det er vildt sundt.
Hvis du er god til at planlægge, så lav din remoulade dagen i forvejen. Remouladens smag udvikler sig i løbet af nogle timer, og gurkemejens farve fordeler sig pænere.
Ingredienser
1 gulerod | |
1 lille løg | |
1 syrligt æble | |
0.5 dl æbleeddike | |
1 spsk. sukker | |
200 g majonæse | |
1 tsk. dijonsennep | |
1 tsk. karry | |
1 tsk. gurkemeje | |
0.5 tsk. salt | |
3 spsk. kapers |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med de lynsyltede pickles, som lige skal køle af bagefter: |
2
Færdig
|
Skær gulerod, løg og æble i bittesmå tern - bland med eddike og sukker - kog op - kog 1 minut - hæld væden fra - og stil til afkøling |
3
Færdig
|
Rør majonæse med resten af ingredienserne (minus kapers) |
4
Færdig
|
Vend de afkølede pickles og kapers i dressingen |
5
Færdig
|
Remouladen må gerne trække nogle timer før brug |