Ingredienser
-
Pandekagedej
-
200 g mel
-
4 dl kold hønsebouillon
-
0.5 spidskål
-
2 bdt. forårsløg
-
4 æg
-
Olie til stegning
-
Okonomi sauce
-
3 spsk. ketchup
-
2 spsk. østerssovs eller Worcestersauce
-
1 spsk. soya
-
1 spsk. honning
Et par ord om vores opskrift
Okonomiyaki er fyldige, mættende japanske madpandekager, som udgør et helt måltid.
Som regel er der kål og forårsløg i pandekagerne (og det nøjes vi med). Men japanerne supplerer ofte med skiver af bacon, der lægges på den ubagte side af pandekagen med lidt dej over, før pandekagen vendes. Eller man rører rå rejer og fintsnittet blæksprutte i dejen sammen med kål og løg.
Med andre ord: Du kan fylde alt muligt i okonomiyaki. Alle slags grøntsager, al slags kød. Okonomiyaki er en genial måde at få brugt resterne i køleskabet og grøntskuffen.
Dejen består i første omgang af mel og kold bouillon, som lige skal stå og samle sig 10 minutter. Det passer godt med, at du i mellemtiden snitter kål og løg fint, og så er det tid til at vende grøntsager og æg i dejen. Nu er pandekagerne klar til at blive stegt.
Stegningen foregår ved, at du varmer en sliplet-pande op ved middelhøj varme, hælder lidt olie på og øser en god stor klat pandekagedej på – fx 15 cm i diameter og ca. 1,5 cm høj. Den tykke pandekage skal ikke være større, end at du kan vende den med en paletkniv. Pandekagerne skal have ca. 5 minutter på hver side, så det vil være fint, hvis du har to pander i gang samtidig. Der bliver 4 pæne pandekager ud af denne portion.
Til ægte japanske okonomiyaki hører en særlig sauce. Det er saucen, der gør de lidt neutralt smagende pandekager sjove at spise. Vi har ikke helt de speciel-soyaer og andre sager, man bruger i Japan, men med 4 ret almindelige ingredienser kan du alligevel lave en virkelig god og spændende sauce, der minder om den japanske: Ketchup, østerssovs eller Worcestersauce, soya og honning. Den tager 1 minut at røre sammen.
Som sagt udgør de japanske pandekager et helt måltid. Vi kan dog varmt anbefale at servere stegt kød eller fisk til, en let salat eller en portion grillede japanske auberginer.
Ingredienser
Pandekagedej |
|
200 g mel | |
4 dl kold hønsebouillon | |
0.5 spidskål | |
2 bdt. forårsløg | |
4 æg | |
Olie til stegning | |
Okonomi sauce |
|
3 spsk. ketchup | |
2 spsk. østerssovs eller Worcestersauce | |
1 spsk. soya | |
1 spsk. honning |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør mel og bouillon sammen til en dej i en stor skål - stil til side |
2
Færdig
|
Snit spidskål fint og snit forårsløg i tynde sider - gem løgtoppene til pynt |
3
Færdig
|
Vend kål, løg og æg i dejen |
4
Færdig
|
Varm en sliplet-pande op ved middelhøj varme og hæld lidt olie på |
5
Færdig
|
Hæld så meget pandekagedej på panden, at pandekagen bliver ca. 15 cm diameter og godt 1,5 cm tyk - ud af grundportionen bliver der 4 pæne pandekager |
6
Færdig
|
Steg pandekagerne ca. 5 minutter på hver side, til de er flot brune |
7
Færdig
|
Servér pandekagerne så varme som muligt med okonomi saucen, som du lige har pisket sammen, og et drys strimlede forårsløgtoppe |